Skovbakken, og saa talte han om Prindsessen, hvorledes hun kom til ham og kyssede ham saa vel for Piben, saa Ingen saa eller hørte det borte i Skoveu — »jeg maa Noget lyve ihob, skal Kanret blive fuldt« —— sagde Esbeu Askelad; saa talte han om Dronningen, hvor kneben hun var paa Skillingen, og hvor flongs hun var med Smældkys — »jeg maa Noget lyve ihob, skal Karret blive fuldt,« — sagde Esben Askelad.
»Nu synes jeg, det er temmelig fuldt jeg,« — sagde Dronningen.
»Aa inte,« sagde Kongen.
Saa tog han paa at tale om, at Kongen kom til ham, og om den hvide Hesten, som gik nede i Myren — og om han vilde have Piben, saa fik han — saa fik han — »ja, med Forlov, jeg maa Noget lyve ihob, skal Karret blive fuldt,« — sagde Esben Askelad.
»Holdt, holdt, det er fuldt, Gut!« skreg Kongen, »ser Du ikke, det flømmer over Bredden paa Bryggekarret?«
Saa syntes Kongen og Dronningen, at det var bedst han fik Prindsessen og halve Riget; der var ingen Raad for det.
»Det var meget til Pibe det,« sagde Esben Askelad.
