og Slæde?« sagde han til Kræmmeren. »Nei,« sagde Kræmmeren, »men jeg mødte Futen nedpaa her; han foer saa fort, han skulde vist bort og flaa Nogen.« Om en Stund saa mødte han Fattigkjærringen. »Har Du mødt nogen Hest og Slæde?« sagde han til Fattigkjærringen. »Nei,« sagde Kjærringen; »men jeg mødte Præsten nedpaa her; han skulde vist i Sognebud, for han foer saa fort, og Bondeskyds havde han.« En Stund efter mødte Bonden Ræven. »Har Du mødt nogen Hest og Slæde?« sagde Bonden. »Jo,!« svarede Mikkel; »men Bamse Bra’kar sad paa og kjørte, som om han havde stjaalet baade Hest og Redskab.« — »Fanden fare i ham; han kjører vel ihjel Hesten min,« sagde Bonden. — »Saa træk af ham Pelsen og steg ham paa Gloen,« sagde Mikkel. »Men skulde Du faa igjen Hesten Din, saa kunde Du skydse mig over Fjeldet, for jeg kan fare lækkert,« sagde Ræven, »og jeg skulde ogsaa have Lyst til at prøve, hvorledes det er at have fire Ben foran sig.« — »Hvad gi’r Du for Skydsen?« sagde Bonden. — »Du kan faa Vaadt og Tørt, hvad Du lyster,« sagde Ræven; »altid faar Du lige saa meget af mig som af Bamse Bra’kar, for han pleier at være grov til at betale, naar han ta’r Skyds og hænger sig paa Hesteryggen.« — »Ja, Du skal faa Skyds over Fjeldet,« sagde Bonden, »naar Du vil møde mig her i Morgen ved dette Leite.« Han skjønte, at Mikkel gjorde Nar af ham og var ude med Rævestregerne sine. Saa tog han med sig en ladet Bøsse paa Slæden, og da Mikkel kom og tænkte, han skulde faa fri Skyds, fik han en Haglladning i Skrotten, og saa trak Bonden Bælgen af ham, saa havde han baade Bjørnehud og Rævebælg.
