vaskede Næverne sine med det Vandet han havde, og skjød Bjørnen. Det lo og skoggrede i Haugen.
»Du kunde agte Galtén Din!« raabde det.
»E kom inkje e Hog, han ha Vaskoppen mellom Føtom,« svarede den Anden.
Per flaaede Bjørnen og grov Skrotten ned i Uren, men Skallen og Skindet tog han med. Paa Hjemveien traf han en Fjeldrakke.
»Sjaa Lamme mit, kaa feitt dæ gaar,« sagde det i en Haug.
»Sjaa Svansen has Per, kaa høgt ’n staar,« sagde det i en anden Haug, da Per lagde Riflen til Øiet og skjød den. Den flaaede han og tog med, og da han kom til Sæteren, satte han Hovederne udenfor med gabendes Kjæft. Saa gjorde han op Varme og satte paa en Suppegryde, men det røg saa forskrækkeligt, at han næsten ikke kunde holde Øinene oppe, og derfor maatte han lukke op en Glugge, som var der. Ret som det var, kom der et Trold og stak ind gjennem Gluggen en Næse saa lang, at den naaede bort i Skorstenen.
»Her ska Du sjaa for Snytebøin!« sagde det.
»Her ska Du kjeinne for Supekjøin!« sagde Per Gynt, og øste hele Suppegryden over Næsen. Troldet foer afsted og bar sig ilde, men rundt i alle Haugerne skrattede og lo det og raabte:
»Gyri Supetryne, Gyri Supetryne!«
Nu var det stilt en Stund, men det varede ikke længe, før det blev Staak og Larm udenfor igjen. Per saa ud, og der saa han der var en Vogn med Bjørne for; de vælede op Stortroldet og reiste ind i Fjeldet med det. Bedst det var, kom der en Vasbøtte ned igjennem Piben og slukkede Varmen, saa Per sad i Mørket. Da tog der til at skratte og le i alle Krogene og sagde:
