Side:Norske folke- og huldre-eventyr.djvu/162

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


»Det var en Sommer for lang, lang Tid siden, de laa til Sæters med Kreaturerne fra Melbustad oppe paa Halland. Men de havde ikke længe ligget der, før Kreaturerne tog til at blive saa urolige, at det var rent umuligt at styre dem. Der var mange Jenter, som prøvede at gjæte, men det blev ikke bedre, før der kom en Fæstepige, og hendes Fæsterøl havde de nylig drukket. Da blev de rolige med Et, og det var ingen Sag at gjæte længer. Hun blev deroppe alene og havde ikke noget andet Liv hos sig end en Hund. Som hun sad i Sæteren en Eftermiddag, tykte hun, at Kjæresten hendes kom og satte sig hos hende og begyndte at tale om, at nu skulde de til at holde Bryllup. Men hun sad ganske stille og svarede Ingenting; for hun syntes hun blev saa rar af sig. Lidt om lidt kom der flere og flere Folk ind, og de begyndte at dække op Borde med Sølvtøi og Mad, og Brudepiger bar ind Krone og Stads og en gild Brudekjole, som de klædte paa hende, og Kronen satte de paa Hovedet, som de brugte den Gang, og Ringe lik hun paa Fingrene.

Alle de Folkene, som var der, syntes hun ogsaa hun kjendte; det var Gaardkjærringer og det var Jenter, som var Jævningerne hendes. Men Hunden havde nok mærket der var noget Galt paa Færde. Den satte afsted ned til Melbustad, og der knistrede og gjøede den og lod dem ikke have Fred, før de fulgte den tilbage igjen.

Gutten, som var Kjæresten hendes, tog da Riflen sin og gik op over til Sæteren; da han kom paa Volden, saa stod der fuldt af opsadlede Heste rundt omkring Han listede sig bort og skottede gjennem en Gløtte paa Døren, og saa de sad derinde alleSammen. Det var greit at skjønne, at det var Troldskab og Underjordiske, og saa fyrede han af Bøssen over Taget. I det samme fløi Døren op, og det ene graa Garnnøstet større end det andre kom farende ud og surrede om Benene paa ham. Da han