»Det var en Sommer for lang, lang Tid siden, de laa til
Sæters med Kreaturerne fra Melbustad oppe paa Halland. Men
de havde ikke længe ligget der, før Kreaturerne tog til at blive
saa urolige, at det var rent umuligt at styre dem. Der var
mange Jenter, som prøvede at gjæte, men det blev ikke bedre,
før der kom en Fæstepige, og hendes Fæsterøl havde de nylig
drukket. Da blev de rolige med Et, og det var ingen Sag at
gjæte længer. Hun blev deroppe alene og havde ikke noget
andet Liv hos sig end en Hund. Som hun sad i Sæteren en
Eftermiddag, tykte hun, at Kjæresten hendes kom og satte sig
hos hende og begyndte at tale om, at nu skulde de til at holde
Bryllup. Men hun sad ganske stille og svarede Ingenting; for
hun syntes hun blev saa rar af sig. Lidt om lidt kom der flere
og flere Folk ind, og de begyndte at dække op Borde med
Sølvtøi og Mad, og Brudepiger bar ind Krone og Stads og en
gild Brudekjole, som de klædte paa hende, og Kronen satte de paa
Hovedet, som de brugte den Gang, og Ringe lik hun paa Fingrene.
Alle de Folkene, som var der, syntes hun ogsaa hun kjendte; det var Gaardkjærringer og det var Jenter, som var Jævningerne hendes. Men Hunden havde nok mærket der var noget Galt paa Færde. Den satte afsted ned til Melbustad, og der knistrede og gjøede den og lod dem ikke have Fred, før de fulgte den tilbage igjen.
Gutten, som var Kjæresten hendes, tog da Riflen sin og gik op over til Sæteren; da han kom paa Volden, saa stod der fuldt af opsadlede Heste rundt omkring Han listede sig bort og skottede gjennem en Gløtte paa Døren, og saa de sad derinde alleSammen. Det var greit at skjønne, at det var Troldskab og Underjordiske, og saa fyrede han af Bøssen over Taget. I det samme fløi Døren op, og det ene graa Garnnøstet større end det andre kom farende ud og surrede om Benene paa ham. Da han
