den Anden. »Jagu vil jeg ha det, for jeg var den Første, som saa det,« svor den Tredje. Saaledes drev de paa og blev saa usams om Ægget, at de næsten vilde i Luggen paa hverandre. Men saa blev de forligte om, at de skulde eie det sammen alle Fem, og saa skulde de lægge sig paa det, som Gaasen gjør, og klække ud Gaasungen. Den Første blev liggende i otte Dage og rugede og ladede sig og gjorde Ingenting; imens maatte de Andre træle for Føden baade til sig og hende. Det begyndte en af dem at give hende Fantord for.
»Du kom ikke ud af Ægget, før Du kunde pibe Du heller,« sagde hun, som laa og rugede; »men dette tror jeg der snarere bliver Folk af, for jeg tykker det mumler: »Sild og Vælling og Grød og Mælk,« indi det alt i Et,« sagde hun; »nu kan Du ligge i otte Dage, saa skal vi byttes til at s1æbe Føden i Dig.« — Da den Femte ogsaa havde ligget i otte Dage, hørte hun skjellig der var en Unge inde i Ægget, som skreg paa »Sild og Vælling og Grød og Mælk,« og saa pikkede hun Hul paa det; men istedenfor en Gaasunge kom der ud en Folkeunge, og græsselig styg var den, med stort Hoved og liden Skrot, og det Første den skreg paa, da den kom ud, var »Sild og Vælling og Grød og Mælk.« Saa kaldte de den Mumle Gaaseæg.
Saa styg som den var, saa var de endda glade i den i Førstningen; men det varede ikke længe, før den blev saa graadig, at den aad op al den Mad de havde. Naar de kogte
