det som en Drage — siger de da. Hun er meget rigere end Kongsbergkongen, for da de havde brudt saa gruelig meget Selv paa Kongsberg en Gang, saa kom Kongen ud i Gruben og sagde til Folkene:
»Nei, nu kan jeg snart ikke taale Jer længere hernede, for holder I saaledes ved, blir jeg en arm Mand. I ødelægger mig rent. Nei, flyt til Søster min, Guri Knutan i Holleia; hun er ti Gange rigere end jeg.«
»Guri Knutan blir altsaa en Søster af Egebergkongen,« bemærkede jeg.
»Egebergkongen? hvad er det for En? Er han fra Christian kanske?« spurgte Per.
Jeg fortalte ham Sagnet om Egebergkongen og hans Flytning, og anførte hans Udsagn i I814, at han vilde flytte til sin Broder paa Kongsberg, fordi han ikke kunde udholde den Skydning og Dommenering der var.
»Ja, han var saa det da, han var Bror til denne Kjærringen, jeg snakker om,« sagde Per troskyldig. »jeg har ogsaa hørt om Ene vedblev han, »som flyttede, fordi han ikke kunde taale Skydning og Dommenering. Men han var her fra Marken. Enten det nu var Manden til denne Guri eller det var en anden En, det ved jeg ikke, men det skulde være en af dem, som bor i Bergene og Meiereget. Det gik saaledes til, at ved de Tider de tog op Gruber i Skaugs-Marken, saa var der en Kjærring, hun boede borte ved Langesjøbækken, som gaar midt imellem Sognedalen og Tyristranden Denne Kjærringen hedte Rønnau, og saa kaldte de hende Rønnau Skauggen. Tidlig en Morgen ved St. Hans Dags Tider skyllede hun Klæder nede i Bækken og saa fik hun se saa meget Sølvtei, baade Tallerkener og Fad og Skeer og Slever og Alt det som til var, og der var saa
