Vare de igjen skulle sælges, nødes de til for halv Værd at afhænde, hvorover deres Næring og Bjering er dem betaget, saa de ikke kunne formaae at udgive til os og Kronen hvis Rente og Rettighed de pligtige ere, og derfor ved deres Fuldmægtige, som de med Fuldmagt til os affærdiget have, underdanigst ladet begjere, at vi derudi ville have et naadigst Indseende, saa at Landet kunde blive ved Magt, og vi aarligen deraf maatte bekomme vor Rettighed, da have vi derfor af vor synderlig Gunst og Naade undt og bevilget og nu o. s. v. unde og bevilge, at forne vore Undersaatter og Indbyggerne paa forne vort Land Færø mue herefter selv beholde alle de Vare, der falder paa Landet og os tilkommer med al hvis Rettighed os der sammesteds kan tilfalde af Vist og Uvist, og det sælge og afhænde der paa Landet eller andensteds, hvor dem lyster, dog saa at de aarligen betimen og til gode Rede skulle give og fornøie til os og Kronen en god gammel Daler for hver Færøske Gyldens Værd, der falder paa Landet, og samme Afgift yde og fremføre til vort Slot Bergenhuus og den antvorde Slotsskriveren ind udi Skriverstuen der sammesteds til hver Sanctorum Philippi og Jacobi apostolorum Dag uden al Forsømmelse og derpaa annamme samme Skrivers Kvittants; han skal derfor fremdeles staae os til Regnskab ligesom for anden Slottens Indkomst. Vi ville og lade tilskikke og forordinere vor egen svorne Skriver paa forne vort Land Færø, som paa vore Vegne skal have Opseende paa vor Indkomst, Rente og Rettighed, Vist og Uvist, og det Altsammen at indkræve og opbære og til Indbyggerne igjen overantvorde og aarligen føre det til Register og gjøre os derfor gode Rede og Regnskab, og, naar samme Afgift fremføres til Bergenhuus, skal forne vor Skriver paa Færø tilskrive Skriveren paa Bergenhuus, hvad og hvor meget vorRettighed sig beløber, at han kan vide, hvad han paa vore Vegne af Undersaatternes Fuldmægtige annamme skal. Skal og ingen Anden mue bruge nogen Handel eller Kjøbmandskab paa forne vort Land Færø uden forne vore Undersaatter der sammesteds. Skulle og samme vore Undersaatter mue have og holde saa mange Skibe, som de kunne afstedkomme og dermed bruge deres Næring og Bjering og søge deres Gavn og Fordeel udi hvis Maade dem og Landet kan være nytteligst og gavnligst af hver Mand uforhindret. Kjøbenhavn 18 Decbr. 1571. R. X. 610. Afskr. II. 975.
