Side:Norske Rigs-Registranter I.djvu/690

682

1571.

vort Rige Norge og der at have flittig Opseende, at ingen Sørøver, Fribyttere eller Andre, som gjøre den søfarende Mand Skade, tilstede at have nogen Plads eller Tilflugt til for^ne vort Rige Norge ei heller udi nogen Havn der under Riget enten at bytte eller parte, men for^ne Henrik Gyldenstjern skal dem det formene og forhindre; skal det og være for^ne Henrik Gyldenstjerne ferbudt nogen Skade eller Last at gjøre eller tilføie den søfarende Mand, men fast mere ham udi alle Maade saa meget muligt er, beskytte og haandhæve. Fredriksborg 13 April 1571. T. XI. 299. Afskr. II. 589.

Til Christiern Munk paa Agershuus.

Fr. II. V. G. t. Vid, at vi ere tilsinds at forandre hvis Len, som os elskelige Johan Venstermand, vor Mand, Tjener og Norges Riges Kansler, har her udi vort Rige Norge, saa nær som Provstiet, som er lagt til Rigens Kanslers Underholdning, og ville vi, at samme Len herefter skal følge vort Slot Agershuus; thi bede vi dig og ville, at du tiltænker til Slottet at annamme alle de Len, for^ne Johan Venstermand har, undtagen for^ne Provsti, og derfor aarligen gjøre gode Rede og Regnskab og dermed vort Gavn at vide og ramme, som vi dig tiltroer. Fredriksborg 13 April 1571. T. XI. 282. Afskr. II. 590.

Til Kapitel udi Oslo Domkirke og Borgemestere og Raadmænd udi Oslo.

Fr. II. V. G. t. Vider, at som I skrive os til og underdanigst ere begjerendes at ville unde Eder en forbrændt [Klokke], som har hørt til Nunneklosteret der sammesteds, hvilken I allerede have ladet støbe med anden Klokkemalm udi en Klokke til Eders Domkirkes Behov, da ere vi tilfreds, at I samme Klokke til des Behov mue beholde, og ville Eder den hermed til for^ne Domkirke unde og give, hvilket vi Eder til et naadigst Svar paa Eders underdanigste Skrivelse ikke ville forholde. Fredriksborg 1 Mai 1571. T. XI. 304. Afskr. II. 593.

Rasmus Villumssøn fik Brev.

Fr. II. G. a. v., at efterdi denne Brevviser Rasmus Villumssøn, Borger udi vor Kjøbstad Kjøbenhavn, har beret for os, hvorledes han paa sin egen Omkostning har ladet brænde igjennem et Bjerg for Skien udi vort Rige Norge og der ladet bygge en Sagmølle, desligeste at han i lige Maade paa hans egen Omkosten har ladet bygge en Sagmølle ved Eidanger, da have vi af vor synderlige Gunst og Naade undt og tilladt og