ingen af Nordfarerne anden Tynge med Borgerne, end naar de ligge der Vinterleie, give de 4 norske Hvide udi Leding og ikke mere; desligeste naar Vagten gaar om udi Byen, vaage de enten selv en Nat eller en af deres Tjenere, som veragtige er, efter gammel Sædvane; udi lige Maade hjælpe de undertiden at fløtte og føre hvis Bud, som komme med hastig Ærinde en Vegsjøs 3 eller 4, og mente forne Anders Skriver derfor intet heller af Borgerne udi Bergen udi de Maade at være handlet videre, end hvis deres Privilegier dem tilholder, med mange flere Ord og Tale dem derom imellem var paa begge Sider. Da efterdi Borgemester og Raadmænd udi Bergen ikke vare hid stevnet for samme Klagemaal, og paa det forne vore Undersaatter udi Bergen og Nordlandene saa meget des bedre med hverandre kunde omgaaes og deres Handel og Vandel udi lidelige og tilbørlige Maade søge og bruge paa begge Sider, have vi for godt anseet, at Altingest saa dermed skal holdes, som efterfølger, til saa længe Sagen kan komme udi Rette, og begge Parterne med deres Breve og Beviisning kunne blive forhørt: 1. Først at forne vore Undersaatter udi Bergen skulle herefter med deres Skibe besøge Nordlandene og Finmarken og der bruge deres Kjøbmandskab og Handel, efter deres Privilegiers Lydelse og den Afsked og Reces, som blev oprettet og gjort udi Odense udi vor kjære Hr. Faders, salig og høilovlig Ihukommelses, og udi vor Tid. 2. Udi lige Maade skulle og vore Undersaatter udi Finmarken mue bruge deres Seilads med deres Skibe, eftersom sædvanligt har været, dog skulle hverken af Parterne mue føre did udi Finmarken nogen Speceri udi deres Skibe, og hvilken som ville føre Øl did ind udi Landet, skulle have deres halve Lad med Meel og Malt, paa det at Landet med gode Vare og nødtørftig Underholdning kunde blive bespist. 3. Skulle de og paa begge Sider mue bruge deres Handel med Finner og Rysser, eftersom de her til gjort have, efterdi de paa baade Sider forsørger dem med Underholdning. 4. Og hvis de til deres Skat skulle udgive med Leding og anden Tynge, skal det og holdes paa begge Sider baade med Borgerne af Bergen udi Finmarken og med de Finmarker til Bergen, eftersom her til sædvanligt været har. Givet Aar, Dag og Sted, som forne staar. T. X. 260. Afskr. II. 500.
Fr. II. Vid, at vi ere komne udi Forfaring, at vort Skibs-
