seligen og uden al Undskyldning ere der tilstede nu til Midfaste Søndag førstk., og at I have god Indseende med, at vi mue bekomme godt dueligt søfarne Folk, som vi og Riget kunne være tjent med, sammeledes at I udi lige Maade der af Byen udgjører N. Tømmermænd og dem strax, anseendes dette vort Brev, fremskikker, saa de med det alleriligste kunne være der tilstede. Kjøbenhavn 6 Februar 1569. T. X. 259. Afskr. II. 499. Kgl. Maj.s aabne Brev, som indeholder, hvorledes det skal handles imellem dem af Finmarken og de af Bergen.
Fr. II. G. a. v., at Aar efter Guds Byrd 1569 den 9 Dag Februarii her paa vort Slot Kjøbenhavn, nærværendes os elskelige Peder Oxe til Gislefeld vor Hofmester, Johan Friis til Hesselager vor Kansler og Bjørn Anderssøn til Stenalt, vore troe Mænd og Raad, vare skikket for os vore Undersaatter menige Indbyggeres Fuldmægtige udi Finmarken og beklagede dem, at Borgerne udi Bergen nu paa nogne Aar med deres Seilads og store Mersskibe have dem fortrængt og deres Næring og Bjering betaget, saa at de med deres Skibe, som Landet af Arilds Tid have opholdet, ikke kunne have nogen Fremgang. Desligeste have de og forbudet at handle eller kjøbslaa enten med Rydser eller med Finner, uanseet at de og deres Forfædre havde opholdt forne Finner med nødtørftige Føde og Underholdning, desligeste udredet og forsørget dem med hvis Skat de skulle udgive, hvilket dem og aldrig har været formeent førend nu udi dette Aar. Udi lige Maade beklagede de, at naar de komme til Bergen, mue de leie Huus hos Borgerne og holde al Byes Tynge og Besværing med dem undtaget Skat alene, men naar Borgerne af Bergen komme i Nordlandene, holde de aldeles ingen Tynge med dem, og begjeret derfor, at de maatte blive holdet ved slige Friheder, som de have havt af Arilds Tid, og at de af Borgerne i Bergen ikke derimod skulde besværes. Da, efterdi Anders Skriver, Borgemester udi Bergen, var her paa samme Tid tilstede, tilspurgte vi ham, om han vidste noget om den Leilighed, hvortil han svarede og berette, hvorledes fremfarne Konger udi Danmark og Norge havde forlenet og begavet Bergen By og des Indbyggere med slig Privilegier og Frihed, at de maatte segle med deres Kjøbmandskab allevegne øster, nord og synder udi Landet og til Skatlandene, og saa vidt som Norges Krone rækker, og indeholder samme Privilegier ydermere, at hvo som vilde drive noget Kjøbmandskab videre end til deres Huses Ophold,
