nyde, bruge og beholde den vor og Kronens Gaard, han nu iboer og hører til Munkeliv Kloster, udi Herlø Skibrede liggendes, kaldes Ask, med sit Setter og al sin rette Tilliggelse, ihvad det helst er eller nævnes kan, Intet undtaget, som der tilhører med Rette, udi hans Livstid og saalænge han lever, dog saa han skal være os og Riget huld og tro, og sig uryggelig lade bruge udi vor og Rigens Tjeneste, naar Noget paakommer og behov gjøres, og være vor Lensmand hørig, lydig og følgagtig udi hvis Maade han ham paa vore Vegne tilsigendes vorder; skal han og bygge og forbedre Gaarden og den med sin Eiendomme og Tilliggelse holde ved god Hævd og Magt, og aarligen betimen og til gode Rede deraf udgive til os og Kronen saadan Leding og Landskyld, som samme Gaard er sat for, og der med Rette bør at afgange, og skal han ikke forhugge eller forhugge lade nogen de Skove, der til ligger, til Upligt i nogen Maade. Cum inhib. sol. Fredriksborg 9 Juli 1568. R. X. 534. Afskr. II. 868.
Fr. II. Vid, at vi have tiltroet og befalet os elskelige Mads Skeel, vor Mand og Tjener, vort Slot Bergenhuus med de Len, der tilligge, og ham nu affærdiget det at skulle annamme; thi bede vi dig og ville, at du retter dig efter at være derhos tilstede, naar han forne vort Slot annammendes vorder, og da har flittig Indseende med, at han bekommer hvis Inventarium, Jordbøger, Breve, Register og alt Andet, der bør at lades, og at du siden overslaar og gjør en endelig klar Besked, hvor meget Folk paa det allerringeste behov gjøres at holde Slottet med, saa og hvad Fogder i Lenet skal være, og hvad hver skal have til Løn; sammeledes hvad forne Mads Skeel aarligen skal have til sin egen og forne Slotsfolks Underholdning, saa at alt det andet maa komme os til Bedste, og at du derudinden vider og rammer vort Gavn og Fordeel, gjørendes derpaa klart Register, og deraf et antvorde vor Hovmester tilhænde og et forne Mads Skeel, at han sig derefter altingest kan have at rette. Auensø 19 Juli 1568. T. X. 118. Afskr. II. 486.
Fr. II. Vider, at vi have tiltroet og befalet os elskelige Mads Skeel, vor Mand og Tjener, vort Slot Bergenhuus med de Len, dertil ligger, og han det nu strax skulle annamme; thi bede vi Eder og ville, at I antvorder ham paa vore Vegne
