udi Marstrand. Kjøbenhavn 18 Octbr. 1566. T. IX. 59. Afskr. II. 383.
Fr. II. V. G. t. Vid, at som dig fortænker, at du nogen Tid siden forleden os besøgt har, og vi efter din Beretning og underdanigste Begjer tilladt dig iblandt [det Gods], som vi dig forlente, at maatte bekomme vor og Kronens Part af Tienden af Skede Sogn [ovenfor S. 485] paa videre Besked; da forfare vi nu, at os elskelige Jørgen Claussøn, Lagmand udi Tunsberg, er samme Tiende tilforn tillagt, og vi have ham den undt og tilladt at mue beholde, emeden og al den Stund han er Lagmand. Og efterdi vi ham fra samme Befaling ikke kunne ombære, og vi ikke have vidst, ei heller du os har beret, ham med saadan Besked form Tiende forlenet være, bede vi dig og ville, at du lader forne Jørgen Claussøn herefter følge for vor og Kronens Part af forne Tiende af Skede Sogn, og ingen Hinder eller Forfang gjør ham derpaa udi nogen Maade. Fredriksborg 19 Octbr. 1566. T. IX. 73. Afskr. II. 388.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have befalet vor Tolder udi Helsingør at skulle tage Besked af alle de Skuder og Skibe, som løber igjennem Sundet til det norske Sildefiskende, og han skal give dem hans Pasbord eller en Beviis af Toldboden, at de have været hos ham; thi bede vi dig og ville, at du dermed har flittig Opseende, og desligeste tilskriver og befaler de andre Toldere der i Landet alle de Steder, som Sildefiskende er, at de og flittig uden al Forsømmelse tilsee, og dersom nogen efter denne Dag, som er løbet igjennem Sundet, kommer, som ikke har forne vor Tolders udi Helsingørs Pasbord, eller hans eller og Toldskriverens Haand paa deres Søbrev, at du da tager paa vore Vegne en stærk Borgen af dem, at de skulle stande os derfor til Rette, og at du holder klare Register paa deres Navne, og hvor de have hjemme, og desligeste det i lige Maade bestiller paa de andre Fiskeleier, eftersom før er rørt. Fredriksborg 1 Novbr. 1566. T. IX. 85. Afskr. II. 389.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vore Undersaatter, Borgemester og Raadmænd der udi vor Kjøbstad Landskrone, har suppliceret til os og givet tilkjende den store Besværing dem paatrænger, hvorfor de underdanigst ere begjerendes, at de maatte blive
