Fr. II. V. G. t. Vider, at os elskelige Borgemester og Raadmænd udi vor Kjøbstad Bergen have havt deres Fuldmægtige med deres Skrivelse hos os, hvormed de give tilkjende, at I skulle have bekommet en vor Skrivelse, derefter I skulle udi Rette stevne forne Borgemestere og Raadmænd for nogne Dommere, som skulde sige over dem, hvad de skulde være falden for, at de ikke vilde dømme paa et Drab, som imellem 2 Kvindespersoner hos en Eders Gaard skal have skeet, med flere Artikle, som de foregive og I dem lade fore forfølge, hvorimod de dem paa det underdanigste undskylde; da efterdi vi for denne Tids Leilighed ikke kunne høre de Sager for os udi Rette, bede vi Eder og ville, at I i al Tiltale og Forfølgning, som I formode Eder at have til forne vore Undersaatter, Borgerne udi Bergen, lade Alting opstaae, til at Tiden kommer udi bedre Rolighed, og vi da enten selv eller ved nogre andre Forordnede kunne udi Rette høre, hvis Tvist og Uenighed sig imellem Eder paa baade Sider begiver, og da begge Parterne at forhjælpe, hvis Lov og Ret er. Sammeledes have for vore Undersaatter udi Bergen givet tilkjende at skulle have ladet udskrive der af Byen 200 Mand, og dersom de udkomme, staaer Byen paa det meste øde, da har vi naadigst bevilget forne vore Undersaatter at mue udgjøre hver fjerde værgagtige Mand over al Byen, og ikke videre besværes med Folk at udgjøre. Kjøbenhavn 3 Mai 1566. T. VIII. 543. Afskr. II. 339.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at eftersom vi tilforn have tilskikket Eder vort Følgebrev til vort Land Færø, at I det skulde have i Befaling paa videre Besked, da forfare vi, at udi forledne Tid, der det laa til Bergenhuus, har vor kjære Hr. Fader, salig og høilovlig Ihukommelse, for nogen mærkelige Aarsage Skyld lagt det hid til Slottet og det aarligen selv ladet besegle, og efterdi det ikke kan være herfra, have vi os derom betænkt, og ere tilsinds det herefter som hidtil selve at ville lade besegle, og derfor paa det ny befalet vor Tjener Anders Madssøn at skulle did segle, Undersaatterne gjøre Tilføring og vor Rettighed der at opbære, gjørendes derfor .... klare Regnskab; thi bede vi Eder og ville, at I lader ham samme vort Land Færø følge og Eder Intet dermed videre bevare efter denne Dag uden vor Befaling. Kjøbenh. 3 Mai 1566. T. VIII. 544. Afskr. II. 340.
