inden Riget eller uden, tilføiendes vorder, det ville vi i alle Maade lade os befalde og det altingest agte og ansee, som det af os selv udi egen Person gjort var, saa forne Erik Rosenkrands derudinden aldeles skal skadesløs holdes. Sammeledes hvis Bekostning gjøres skal, og hvad for Besolding ud skal gives, det skal forne Erik Rosenkrands forrette og Fuldmagt have, hver sin Besolding at gjøre efter sin Tjeneste, og samme Udgift skal han tage af vore og Norges Krones Len Nordenfjelds. Udi hvilke Len samme vort Krigsfolk kunde indkomme, der skulle de og have deres Underholding og Besolding, saa meget muligt er der at bekomme. Og skal forne Erik Rosenkrands ogsaa Fuldmagt have, vore Undersaatter Nordenfjelds, Ædel og Uædel, at sætte og taxere, hure høit hver skal være pligtig efter deres Evne og Formue at tjene os og Riget mod Rigets Fiender med Folk, Fetalie eller udi andre Maade, og hvis han derom gjørendes vorder, derefter skulle vore Undersaatter dem aldeles rette; og skal han have flittig Opseende, at Alting ganger ligeligen og ret til, og udi forne Bestilling saa og i alle andre Maade vort og vore Rigers Gavn og Bedste vide og ramme, som vi ham tiltroer. Findes nogen vore Undersaatter eller Krigsfolk ulydig, og ikke i alle Maade rette dem efter, hvis forne Erik Rosenkrands paa vore Vegne dem befalendes vorder, da skal han straffes derover paa Livet, uden al Naade. Kjøbenhavn 13 Octbr. 1565. R. VIII. 578. Afskr. II. 780.
Fr. II. G. a. v., at efterdi vi ere komne udi Forfaring, at Graabrødre Kloster udi Bergen skal staae øde og med Tiden skal forfaldes, og de Kanniker, som med nogen Kannikedom forlenet ere, bygge deres egne Gaarde der udi Byen, som efter deres Død falde deres Arvinger til, og derover lade de rette Kannikeresidentser ligge øde og ubygte, og saa tidt nogen Kannik døer og afgaaer, bemødes vor Lensmand paa vore Vegne med Residentse dem at udlægge; da paa det forne Graabrødre Kloster maa blive saa meget des bedre ved Magt, have vi befalet os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, først at skulle udlægge Superintendenten udi Bergens Stift for sig og hans Efterkommere, Superintendenter der sammesteds, saa meget som han til hans Residents og Vaaning udi samme Kloster behøver, og hvis derover er, skal han dele og parte imellem Kannikerne,
