Brev paa en Grund og Eiendom der sammesteds, som det Huus, I af os elskelige Christopher Walkendorff bekommet har, paa stander, da forfare vi, at I med samme vort Brev ville tilholde Eder 2 hele Gaarde os og Kronen til Skade. Sammeledes skal og samme Eders Fuldmægtige have beret for os om noget Sagefald, som falder der udi Byen, hvilket aldeles efter deres Beretning ikke saa skal være; desligeste forfare vi og, at der skal være Trætte imellem Eder og de Amsterdamske om Klein og Grot, som de Amsterdamske skulle bruge Eder til Skade og Forhindring. Da paa det at vi grangiveligen kunne forfare al Leiligheden, bede vi Eder og ville, at I til os forskikker de Eders Fuldmægtige, som sidste Sinde i samme Ærinde vare her hos os, desligeste med det vort Brev, de af os forhvervet have paa forne Grund og Eiendom, saa og klar Besked om form Sagefald og hvad Rettighed I dertil have, og i lige Maade paa forne Klein og Grot. Vi have tilskrevet os elskelige Erik Rosenkrands paa samme Tid ogsaa at skulle være hos os tilstede, og da ville vi høre begge Eders Beretning i forne Sager og det siden saa forordinere, saa det kan være os og Kronen saavelsom Eder ligeligt. Kjøbenhavn 7 Novbr. 1562. T. VII. 239. Afskr. II. 147.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi forfare, at hvis Sager os elskelige Erik Rosenkrands for dig paa vore Vegne forfølger, af dig undertiden opsættes og Retten os forholdendes, saa at vor Rettighed derover forsømmes; thi bede vi dig og ville, at hvis Sager forne vor Lensmand eller hans Fuldmægtige hænder med for dig at komme, at du dem uden al Forhaling gransker og forfarer, og siden uden videre Opsætning derpaa dømmer og hjælper ham derudinden saameget som Lov og Ret er, paa det vor Ret og Rettighed ikke skal derover forsømmes, og dersom vi derover nogen Skade fangendes vorder, du da ikke vil stande os til Rette. Kjøbenhavn 7 Novbr. 1562. T. VII. 239. Afskr. II. 149.
Fr. II. Hilse Eder os elskelige Jørgen Daa, Christopher Svale, vore Mænd og Tjenere, Doctor Jens Skjelderup, Superintendent udi Bergen, [Mads Størssøn, Lagmand udi Bergen[1]], og Jens Pederssøn [Skriver], Lagmand udi
- ↑ Mads Størssøns Navn findes i Overskriften; i selve Brevet er det udeglemt.
