samme Fisk for adskillige skadelig Vare, som er Viin, Bastert, Romenij, Brændeviin, Figen, Rosiner, Peberkage og allehaande Kræmmeri, som Bønderne mere ere til Fordærv end til Gavn, hvilket tilforn ofte skal være forbudt udi fremfarne Kongers Privilegier. Da for saadanne Leilighed ville vi alvorligen forbudet have, at aldeles ingen skulle dem understaae med forne Fiskere at kjøbe nogen Fisk, førend vi deraf have bekommet hvis Tiende og anden Rettighed os og Kronen med Rette tilkommer. Skulle og ikke vore Undersaatter udi vore Kjøbstæder Bergen eller Throndhjem eller andre, ihvo de helst ere eller være kunne, mue kjøbe eller handle med form Fiskere udi nogne de forbudne Dage, efter som af gammel Sædvane været har, paa det vi mue vor og Kronens Rettighed saameget desbedre bekomme af Finnerne og andre. Findes nogen herimod at gjøre, da skal vor Lensmand Magt have derover paa vore Vegne at straffe som vedbør. Fordrister sig og Nogen til, enten Borgere, Prester eller Andre, at indføre i Nordlandene at kjøbe fore nogen skadelige eller forbudne Vare, enten Viin, Bastert, Romeni, Brændeviin, Figen, Rosiner, Peberkage eller nogen Kræmmeri eller Andet, som Undersaatterne kunne være til Fordærv, da skulle de have forbrudt hvis de have med at fare, og straffes som de vore Bud og Breve ikke holde ville; men hvilke som der ville bruge deres Handel med Fisk at kjøbe, skulle føre did ind de Vare, som Undersaatterne kunne være gavnlige og Landene til Bedste, og ikke Andet. Esrom 17 April 1562. R. VIII. 505. Afskr. II. 710.
Til Christiern Munk, at han skal forskafte Holger Rosenkrands til Skanderborgs Bygning 80 Tylvter Sagdeler og 600 Lægter. Esrom 18 April 1562. T. VII. 117. Afskr. II. 118.
Til Hr. Tage Thott, at han hemmeligen i Sverige skal lade udspionere den svenske Konges Bestemmelse med sine Orlogsskibe, han havde forlangt at maatte passere igjennem Øresund. til Østersøen. Esrom 19 April 1562. T. VII. 117. Afskr. II. 118.
Peder Bild fik paany Brev, at han skulde udlægge Haruold [Harald] Thordssøn og hans Medarvinger noget af Kronens Gods til fuldt Vederlag istedetfor dennes Gaard, som skulde magelægges Kronen, da Kongen ikke kunde ombære denne Gaard og saaledes ikke bevilge Harald Thordssøns Ansøgning om at maatte beholde den. Esrom 26 April 1562. T. VII. 125. Afsk. II. 119.