Eders, Superintendentens og de Lærdes Segl os giver tilkjende, at vi derefter med vore Breve at lade udgaa os kunne vide at rette. Esrom 17 April 1562. T. VII. 115. Afskr. II. 116.
Fr. II. G. a. v., at vi ere komne udi Forfaring, hvorledes at der skal findes mange Krybskytter udi Bergenhuus Len, som der skyder og udstjæler Vildtet, sammeledes skulle og Bønderne ud af de tydske Kjøbmænds Tilliggelse understaa dem at skyde og ødelægge Vildtet saavel paa vort og Kronens som paa Andres Skove og Eiendomme, og forne Kjøbmænd fange dem Bøsser, Krud, Lod og anden Deel, som de dertil behøve; skulle og Kjøbmændene og deres Folk selv understaa dem at drage omkring i Fjeldene og skyde Dyr, hvilket Alt er imod vort Brev og Befaling; thi ville vi, at herefter aldeles ingen Krybskytter skulde tilstedes nogensteds der udi Lenet at gange paa Skovene at skyde og ødelægge noget Vildt; dersom vor Lensmand dem overkomme kan, skal han dem mue lade føre til Thinge og lade gange Dom paa dem og siden lade stinge deres Øine ud; have de Hjemmel, da skal den, som hjemler, stande til Rette, om det findes at være skudt paa vort og Kronens. Findes og nogen af de tydske Kjøbmænd eller deres Folk udenfor vor Kjøbstad Bergen med deres Rør, da skal vor Lensmand Magt have det at mue lade tage fra dem og Intet dermed at have forbrudt, dog skal det dem tilforn forkyndes, at de dem derfor kunne vide at tage vare, og dersom nogen Vildbrad eller Huder af nogre vilde Dyr findes hos nogre indlændiske eller udlændiske Kjøbmænd enten af Borgerne udi Bergen eller af de Tydske paa Bryggen, da skulle de være pligtige at give tilkjende, hvem de have faaet det af, eller regnes som andre stjaalne Kost. Esrom 17 April 1562. R. VIII. 50. Afskr. II. 709.
Fr. II. G. a. v., at vi ere komne udi Forfaring, hvorledes at mange vore Undersaatter udi vort Rige Norge, Borgere, Prester og Andre dem understaae med deres Vare at drage ind udi Nordlandene og der bruge deres Handel med dem, som udroe i Fiskeværene, og kjøbe Fisken, før de dermed komme i Land, og ikke deraf udgive til os den Tiende, som os med Rette tilkommer, hvormed vor og Kronens Rettighed forkortes, efterdi at Borgerne tjente Intet; sammeledes føre de udi Landet at kjøbe
