forfare al Leiligheden. Nyborg 28 Februar 1560. T. VI. 218. Afskr. II. 28.
Fr. II. V. G. t. Vider at vi have berammet en Dag med de vendiske Stæder at stande udi vor Kjøbstad Odense St. Hans Dag Midtsommer førstk. om deres Privilegier; thi bede vi Eder og ville, at I forskikke Lagmanden med en Borgemester og en Raadmand der af Byen, som vide al Leiligheden, hid til os med visse og nøiagtige Copier af Eders Privilegier, saa at de visseligen ere hos os tilstede udi forne vor Kjøbstad Odense paa samme Tid, og at I lader opskrive hvad Besværing I har af Stæderne, og det med samme Eders Fuldmægtige til os forskikker, at vi deraf al Leiligheden kunde forfare. Nyborg 28 Februar 1560. T. VI. 219. Afskr. II. 29.
Til Erik Rosenkrands, at han til samme Tid og Sted i samme Anledning skal tilsige Lagmændene i Bergen at indfinde sig, da at undervise os Leiligheden, udi hvis Maade vore Undersaatter der sammesteds af Stæderne uforrettes. Nyborg 28 Februar 1560. T. VI. 219. Afskr. II. 29.
Til Christiern Munk, at han skal lade nedføre 30 Tylter Deler og 1000 Stenletter, som vi have undt og givet vor kjære Fru Moder, til et Ladested kaldes Moss, hvor de skulde afhentes af et hendes kongl. Høiheds Skibe. Nyborg 5 Marts 1560. Scriba Jacobo Reuentlow. T. VI. 224. Afskr. II. 30.
Jørgen Daa, Embedsmand udi Utstein Kloster, fik Brev ad gratiam fra Mikkelsdag førstk. paa Gaardene Borde og Sel, med hvilke os elskelig Jens Pederssøn, vor Mand og Tjener, og hans Moder, Hustru Siredt Thrund Iverssøns Etterleverske [Sigrid Dalesdatter, ovenfor S. 271], for nogen Tid siden forleden var forlenet, da han havde beklaget, at samme Gaarde ligge ham saa beleiligt, at han dem fra Klosteret ikke ombære kan. Nyborg 6 Marts 1560. R. VII. 515. Afskr. II. 660.
Erik [Ottessøn] Rosenkrands til Valsø [i Skaane] fik Brev at maatte indløse Lysekloster fra Axel Urne for den Sum Pendinge, han det for udi Pant har, og naar han det har indfriet og fuldgjort de Pantebreve, Axel Urne derpaa har, da maa og skal han det have, nyde, bruge og beholde med Bønder og Tjenere og al sin Rente og Tilliggelse, intet undtaget, til vort Slot Bergenhuus, til saalænge vi anderledes derom
