Kjærls Undersaat ved Navn Nils Krumme og hans Søster efter deres Morbrødre Nils Raffuelssøn [Ravaldssøn] og Erik Raffuelssøn og deres Søstre skulle være til Arv falden, og dem nu derpaa gjøres Hinder og Forfang af vore Undersaatter os elskelige Jørgen og Otte Brade, vore Mænd og Tjenere, hvorfor Ed. Kjærl. er begjerendes, at vi derudinden ville lade have et retviist og tilbørligt Indseende, som samme Ed. Kjærls Skrivelse videre bemelder. Da give vi Ed. Kjærl. Konge tilkjende, at efterdi forne Jørgen og Otte Brade nu ikke ere hos os tilstede, og vi saa iligen ikke kunne fange at vide deres Beretning og Gjensvar udi den Sag, og paa det at ingen af Parterne skulle skee Uret, have vi givet forne Nils Krumme vor Stevning over forne Jørgen og Otte Brade at møde til første almindelige Herredag, som er berammet at stande udi vor Kjøbstad Odense St. Hans Dag Midtsommer førstk.; dersom han eller hans Fuldmægtige da ville møde med forne Jørgen og Otte Brade udi Rette, skal ham vederfares hvis Lov og Ret er, og hvor vi Ed. Kjærl. som vor kjære Svoger, Broder og Nabo udi slige og andre Maade kunde bevise Vilje, Venskab og alt Godt, dertil skal Ed. Kjærl. finde os villige. Ed. Kjærl. hermed Gud allermægtigste befalet. Nyborg 9 Februar 1560. Reg. Maj. manu propr. subscripsit. T. VI. 207. Afskr. II. 26.
Til Erik Rosenkrands om at være Grev Anton til Oldenborgs Bud behjælpelig i Bergen at maatie bekomme et Skib ladet med Fisk til hans Huses Ophold for et skjelligt Værd. Nyborg 10 Februar 1560. T. VI. 210. Afskr. II. 27.
Til Christiern Munk om at være samme Grev Antons Bud behjælpelig i Norge at bekomme et eller to Skibe ladet med Tømmer for et skjelligt Værd. Nyborg 10 Februar 1560. T. VI. 210. Afskr. II. 27.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have berammet en Herredag at skulle staa udi vor Kjøbstad Odense St. Hans Dag Midtsommers førstkom. med de vendiske Stæder; thi bede vi dig og ville, at du retter dig efter at give dig did til os, saa at du paa samme Tid er der hos os tilstede, og at du lader forfare og optegne hvis Besværinger, som vore Undersaatter der udi Riget, udi Kjøbstæderne og andensteds, have af Stæderne, og det siden tager med dig til os, at vi deraf noksom kunne
