Frederik II. Vor Gunst tilforn. Viid, at din Skrivelse, som du haver tilskrevet den stormægtigste, høibaarne Fyrste og Herre Hr. Christian III, Danmarks, Norges, V. og G. Konge, etc. vor kjære Herre Fader, høilovlig Inukommelse, er os tilhændekommet, udi hvilken du formelder, at Tidninge er der, at høimeldte vor kjære Hr. Fader skulde have tilsagt de liflændiske Herrer Hjælp imod de Rydser, og du derfore begjærer at maatte derom fange Besked at vide, om saa var, at du kunde bestille paa Vardøhuus udi Finmarken god Opseende med Alting, da give vi dig tilkjende, at hverken høimeldte vor kjære Hr. Fader ikke heller vi have nogen Hjælp tilsagt de Liflænder, ikke heller foretaget noget imod Rydsen, men nogen vore Raad ere indskikket udi Rydsland at handle om Fred og Enighed imellem Rydsen og de Liflænder. Dog bede vi dig og ville, at du ligevel lader have god Opseende med Alting paa forne Vardøhuus og i Finmarken, som du kan tænke magtpaaliggendes er, dog at ingen af Undersaatterne derover forsømme deres Næring og Tæring, uden du formærker Andet, end man nu af veed. Samledes som du melder i samme din Skrivelse om de Embedsmænd [Haandverkere] i Bergen, som Kjøbmændene have under dem, at de ikke ville sværge dig paa vore Vegne, og derhos hid forskikke nogen Artikel, om hvis du har handlet med dem, og giver tilkjende, at de ikke vilde nøies med den Afsked, som Stæderne blev given udi Aalborg, da bede vi dig og ville, at du lader tiltale og med Ret forfølge saa mange af samme Embedsmænd, som
