gjælde, til Kongen siger derpaa, enten den skal være ved Magt eller ikke. Dat. som foreg. T. V. 121. Afskr. 183–184.
Aabent Brev til menige Bønder over alt Norge, at Kongen er kommen i Forfaring, hvorledes hans Undersaatter Bønderne i Norge meget besværes med Gaardfæstning, saa at de skulle fæste deres Gaarde hvert tredie Aar og have det udi Jorddrottens Minde, og hvert Aar mere og mere dermed besværes, og at han derfor med Nogle af Danmarks Riges Raads Raad og som Hertug Frederik med Nogle af Raadet paa Kongens Vegne lod udraabe, da han blev hyldet i Oslo, at alle Norges Indbyggere skulde holdes ved Norges Lov og Ingen derover besværes, har bevilget og samtykt, at ingen Bønder, det være sig hvem han tjener eller tilhører, efter denne Dag skal være forpligtet at fæste sine Gaarde hvert tredie Aar, men nyde og beholde dem, al den Stund de gjøre og give deres aarlige Rettighed og holde Gaardene ved Hævd og Magt efter Loven. Fordrister Nogen, Geistlig eller Verdslig, Fogder, Embedsmænd, Riddermændsmænd og Andre, som fri og frelse kjendes, ligesaa Kjødstædsmænd, jordegne Bønder og alle Andre, som eget Jordegods have i Norge, sig til herimod at besvære sine Tjenere med slig Tredieaars Fæstning, da skal han straffes derfor som en Uhørsom, og som den, Kongens Breve og Bud ikke agte vil. Kjøbenhavn 18 Januar 1557. T. V. 122. Afskr. 186.
Aabent Brev til menige Almue Nordenfjælds. Om Nogen vilde modvilligen foretage sig Noget mod Kongen, hans Riger og Lande, vil han have god Agting paa sin Sag og sidde udi god Forraad med Rustning baade tillands og tilvands, om Noget hastigt paakommer og besynderligen mod Norge, hvilket Kongen ikke kan afstedkomme uden Undersaatternes Hjælp og Bistand. Efterdi han derfor forfarer, at det er Norges Lov, at Undersaatterne ere pligtige af hvert Skibrede at holde sin Herre og Konge og Norges Rige et Skib til Tjeneste at bruge mod Rigens Fiender, hvilket Skibs Rustning paa nogle Aar er aflagt og ikke har været brugt, og forat samme Skibs Rustning igjen maatte opkomme, Fædrelandet og Undersaatterne selv til Beskyttelse og Beskjærmelse, dog ikke med saa stor Besværing som tilforn af gammel Tid sædvanligt og efter Norges Lov har været holdt, skulle de Tilskrevne strax udrede et godt Rorskib, som kan bruges i Søen under Seil, og med Aarer roes inden Skjærene, og saa stort at der kan føres med N. Mand, og dertil
