ikedom, som vacerer i Oslo Domkirke, som er et af de 12 Præbender, som de Kanniker ere medforlente, som daglig skulle residere og bo hos Domkirken, dog saa, at naar samme Præbende ledigt bliver, skal han give sig til Kongen og tage Brev derpaa. Kjøbenhavn Nytaarsaften (31 Decbr.) 1557 [ɔ: 1556]. R. VI. 578. Afskr. 344.
Frants van Hald fik Brev paa Gaarden Here [Herre] i Skiens Syssel med en derunder liggende Ødegaard paa Livstid, under de sædvanlige Betingelser og med Forbud mod at bevare sig med det Vadfiskeri, som ligger til samme Gaarde. Kjøbenhavn Nytaarsaften (31 Decbr.) 1557 [2: 155673. R. VI. 578. Afskr. 344.
Frants Villumssøn, Tolder paa Kjøbenhavns Slot, fik Brev, at dersom han overlever Hr. Engelbrets Død, skal han fange hans Kannikedom i Oslo Domkirke, og beholde samme med Bønder og Tjenere i sin Livstid, mod at gjøre slig Tjeneste i og uden Kirken, som han pligtig er, og være Ordinantsen og Kapitlets Statuter undergiven. Saa skal han og holde en lærd Mand til Sogneprest til Gjerpen, som ligger til samme Kannikedom, som kan lære og prædike Guds Ord for Sognefolket m. v. Kjøbenhavn 2den Nytaarsdag (2 Januar) 1557. R. VI. 577. Afskr. 344.
Til Peder Hvitfeldt, Norges Riges Kansler. Kongen er kommen i Forfaring, at endog der er en Lov udgaaet over alt Norges Rige, bruges og udtydes dog denne Nordenfjelds anderledes end Søndenfjelds, saa at mangfoldige Klagemaal derover har været for Kongen, som ogsaa tilforn har befalet nogle Lensmænd og Lagmænd i Norge at forsamle sig paa en beleilig Tid og endelig gjøre en Skik derpaa, hvilket ikke hertildags skeet er for nogen paakommen Forhindrings Skyld. Nu har Kongen med nogle af Danmarks Riges Raad tiltroet og befalet Peder Hvitfeldt, at han St. Olafs Dag (29 Juli) førstkommende skal være tilstede i Bergen, og da tage til sig Embedsmanden paa Bergenhuus, Borgermester, Raadmænd, Lagmændene der og alle Lagmændene Nordenfjelds og Søndenfjelds og med dem grangivelig overveie, granske og forfare al den Tvist og Uenighed om Loven, og uden al Skudsmaal og videre Forhaling forenes om samme Lov og gjøre en Skik, saa at samme Lov og Ret drager overeet over det ganske Rige og bliver holdt ved Ord og Artikler, som den i alle Maader udviser og indeholder, og den ikke anderle-
