sende Bøgerne, naar der kommer Bud efter dem med Penge. Kongens Skibe ere allerede affærdigede saamange, som dette Aar skulle løbe til Norge efter Tømmer, hvilket ogsaa skal tilkjendegives Mr. Frands. Offuensiø St. Laurentii Dag (10 Aug.) 1553. T. IV. 268. Afskr. 118–119.
Erik Valkendorf, Kongens Kammertjener, har til Rigets Nytte og Behov laant Kongen 1000 gode myntede uforfalskede Jochimsdaler, og for disse sætter Kongen ham i Pant Kronens Len og Kloster Hardanger Len og Halsnø Kloster, han nu selv har i Værge, med al deres Rente og Tilliggelse uden al Afgift til et frit brugeligt Pant uafløst i hans Livstid, og naar han er død, maa hans Arvinger nyde og beholde Pantet, til det vorder dem afløst for samme Sum; dog skal han gjøre Kongen og Riget deraf tilbørlig Tjeneste, og lade sig selv personlig hos Kongen bruge eller andensteds, hvor Kongen har ham Behov; han skal bygge og forbedre Klostret, ikke uforrette eller udfæste Bønderne o. s. v. Cum claus. consv. Koldinghuus Søndag efter St. Lucæ evang. Dag (22 October) 1553. R. VI. 551. Afskr. 329–330.
Til Guder Norveger,[1] at Kongen til hans Underholdning har undt ham aarlig at bekomme til St. Mortensdag 60 Jochimsdaler, som Rentemesteren skal udbetale ham. Koldinghuus Omnium sanctorum Dag (1 Novbr.) 1553. R. VI. 553. 554. Afskr. 330–331.
Til den Samme, at Kongen har tilladt ham at bo og bygge i Norge paa Andenes eller andetsteds, og der lade bruge Handel, Vandel og Kjøbmandskab som andre Undersaatter, Kjøbstedsmænd der, ligeledes bruge Fiskeri under Norge med Duggeri eller i andre Maader, hvor han bedst kan, og den salte Fisk, som han tilhobe samler, maa han toldfri føre ud af Riget til fremmede Lande, til Kongen anderledes tilsiger; dog skal han ikke bruge nogen Handel eller Vandel, som er mod de vendiske Stæders Privilegier. Dat. ut supra. R. VI. 553. Afskr. 331.
Aabne Breve til alle Kjøbstæder i Danmark og Norge om Vederdøbere. Da Gud med sin Benedidelse har begavet
- ↑ Denne Mand nævnes oftere i Registranterne som Artilleriofficier, Tøimester o. desl. i Danmark. Det kan neppe være nogen anden end Erkebiskop Olafs Søstersøn Gaute Norweger, der ogsaa etsteds kaldes Gaute Simonssøn. Han fulgte uden Tvivl sin Morbroder til Holland, og stod 1539 med Mester Hans Bogbinder i Pfalzgreve Frederiks Tjeneste. (Breve i Deventers Archiv.)
