Hopp til innhold

Side:Norske Rigs-Registranter I.djvu/170

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
162
1553.

ikke vil svare til deres Gjerning, og medtage de Breve og Beviisning derimod, som han maatte have. Cum clausulis consvetis. Nyborg Thorsdag efter Reminiscere (2 Marts) 1553. T. IV. 229. Afskr. 114.

Samtidig fik Jesper Friis Brev fra Nyborg med Iver Jenssøns Svend, Nat og Dag usparet med et eget vist Bud at sende det foregaaende Brev til Otto Stigssøn. ib.

Til Christoffer Hvitfeldt. Da Elisabeth, Thomas Køppens Hustru, har faaet Brev paa at maatte beholde Færø et Aar efter hendes Huusbondes Død, skal han lade hende følge den Rente og Rettighed, som tilkommer hende, og tilsige Fogderne der paa Landet at være hende behjælpelig med at bekomme sin udestaaende Gjæld. Nyborg Thorsdag efter Søndag Lætare (16 Marts) 1553. T. IV. 236. Afskr. 114–115.

Til Jesper Friis. Kongen har faaet Skrivelse fra Peder Hvitfeldt, Norges Kansler, Erik Ugerup, Iver Jenssøn og Christen Munk, at det Folk og den Fetalie, som de, efter hvad Jesper Friis paa Kongens Vegne har handlet med dem, skulle udgjøre til de Skibe til Island, ikke vil beløbe sig høiere end til 1 Skib. Jesper Friis skal derfor finde Raad paa Kongens Vegne at udgjøre saa mange Baadsmænd og saa megen Fetalie, som der vil fattes til det andet Skib. Kongen har dog tilskrevet de nævnte Mænd, at de ville udgjøre nogen ydermere Hjælp til det andet Skib, enten med Fetalie eller Baadsmænd, forat Omkostningerne ikke alene skulle komme Kongen til, og Jesper Friis skal derfor forhandle med dem derom, hvad han kan faa af dem med deres gode Villie og ikke ellers. Dat. Nyborg Fredag efter Judica (24 Marts) 1553. T. IV. 239. Afskr. 115.

Til Peder Hvitfeldt, Erik Ugerup, Iver Jenssøn og Christen Munk om forøget Hjælp med Baadsmænd eller Fetalie til det andet Skib til Island, af Indhold som i foregaaende Brev antydet. Dat. som foreg. T. IV. 240. Afskr. 115.

Christen Munk, Embedsmand paa Hamargaard, har ved Kansleren Johan Friis til Hesselager tilkjendegivet, at det vil koste storligen at opbygge det Taarn paa Hamargaard og ligesaa at bygge og forbedre Oslo Kloster, og han frygter, at han, naar han har bygget Taarnet og Klosteret, skal blive af dermed, og disse overgives til en Anden; Jesper Friis har desuden faaet det beleiligste Gods fra Klosteret, og har oppe i Landet udlagt ham noget andet Gods til hans Skade. Christen Munk