paa ere komne frem. Nyborg Løverdag efter Søndag Esto mihi (18 Februar) 1553. T. IV. 218. Afskr. 110–111.
Til Jesper Friis. Da han har berettet, at Iver Jenssøn [Jernskjeg], er syg og skrøbelig, og derfor ikke kan drage den Reise til Island, sender Kongen et Brev til Oluf Kalips, at denne skal reise i hans Sted. Instructioner medfølge lydende paa dem begge. Udat.[1] (1553. T. IV. 220. Afskr. 111.
Til Olaf Kalips, at han, naar Jesper Friis tilsiger ham, skal være Høvedsmand paa et af de Skibe, der skulle løbe til Island; Jesper Friis vil da overgive ham Kongens beseglede Instruction om, hvad han skal udrette paa denne Reise.[2] Udat. (1553). ib.
Brev til Borgermester og Raad i Kjøbenhavn, som have andraget om, at de nu efter Thomes Køpings Død maa beholde Kjøbmandsskab og Seilads uhindret ogsaa af den, der faaer Færø i Forlening efter ham, at Kongen har lagt Færø under Bergenhuus, og at det skal være Undersaatterne i Danmark og Norge frit for at handle der. Nyborg Tirsdag efter Invocavit (21 Febr.) 1553. T. IV. 221. Afskr. 112–113.
Til Peder Hvitfeldt. Da Kongen agter med det Første at afsende Poul Hvitfeldt til Island i flere Ærinder, deriblandt ved Althinget at hjælpe Alle til Ret efter Norges Lov, og han ikke bør komme alene, men med En, der er forfaren i den norske Lov, skal Peder Hvitfeldt paa Kongens Vegne handle med Jon Simonssøn Lagmand i Mandal om at følge med et af de Skibe, som skal løbe fra Oslo til Island for Norden, og rette sig efter Poul Hvitfeldts Befalinger. Nyborg Onsdag efter Reminiscere (1 Marts) 1553. T. IV. 226. Afskr. 113.
Til Otto Stigssøn. De Lybske og andre vendiske Stæder have berettet, at mange Skalke og Sørøvere have ligget under Otto Stigssøns Len [Agdesiden], og der byttet og partet det Røvegods, de have taget fra den søfarende Mand, samt at hans Tjenere og Folk have kjøbt og partet med dem, og især hans Foged Hans von Bremen og en Prest ved Navn Hr. Michel. Otto Stigssøn skal derfor møde i Kjøbenhavn Trefoldigheds Søndag førstk. tilligemed de to nævnte Mænd, hvis han
