Kongen for disse Pendinge, skal Rosenkrands beholde Pengene hos sig, indtil Sagen har været for Kongen. Nyborg Fredag post Catharinæ (28 Novbr.) 1550. T. III. 247. Afskr. 68–69.
Item findes en Havn i Norge i Hr. Gude Galles Len, som kaldes Mosse. En Havn kaldes Langesund i Claus Ottessøns Len. Udat. (1550?) T. III. 174. Afskr. 64.
Brev til Eske Bilde. Den svenske Konge skal lade føre sit Skyt „her ned udi hans Lande“ og forsamle sit Krigsfolk, og skal lade sig sælsomt og underlig høre for den Handels [Uenigheds] Skyld, som har været mellem Hr. Claus Bilde, Ridder og Embedsmand paa Baahuus Slot, og ham[1]. Eske Bilde skal derfor strax forskrive Claus Bilde til sig, give ham denne Sag alvorligen tilkjende paa Kongens Vegne, og høre, om han (da Kongen erfarer, at Baahuus Slot er noget forfaldent,) trøster sig til at holde det, om Kong Gustav vilde give sig derfor med sit Skyt og Krigsfolk; trøster han sig ikke dertil og vil træde fra Slottet, da vil Kongen forsee ham med en anden Forlening paa et andet Sted, men vil han ikke af med det, og Kongen og Riget derover fanger nogen Skade, da vil Kongen vide – den Skade hos ham og hans Arvinger. Kongen sender nu Eske Bilde sin Credents til Claus Bilde, at den Sidste skal betro sig til ham, som om det var Kongen selv, der var kommen ham tilords. Eske Bilde skal derpaa sende Kongen et enkelt [ɔ: bestemt] Svar, at denne kan vide sig derefter at rette. Nyborg Tirsdag efter vor Frue Dag Kyndermisse (9 Febr.) 1551. T. III. 275. Afskr. 69. [jfr. nedenfor 26 Marts.]
Til Hr. Mogens Gyldenstierne. Kongen melder ham Indholdet af det næstforegaaende Brev til Hovmesteren Eske Bilde og begjærer, at han for slig mærkelig Aarsags og Tidendes Skyld strax vil forskrive til sig Lauge Ulfstand, Embedsmand paa Vardberg, „efterdi vi forfare, han er dernede udi Landet, og grangivelig forfare al Leiligheden, om Vardberg Slot er saa bemandet og befæstet med sin Tilbehøring, at han kan holde det for Vold og Magt, om Noget paakom, saa at han, om nogen Skade opstod, selv vil stande tilrette derfor. „Sammeledes bede vi Eder, at I og efter slig Leilighed og farlig Tidende ville have et godt Opseende med Alt udi vor Fraværelse, eftersom I vide os og Riget alsomstørst Magt paaliggendes er.“ Dat. som foreg. T. III. 276. Afskr. 69–70.
- ↑ Om disse Stridigheder haves Oplysninger i Cragii Annales 339–341, Oversættelsen 347–349, og i Celsii Gustaf Is Historia 719.
