fjelddaler, men høie fjeld paa begge sider. Det var da meget regn, men forud havde det faldt sne paa fjeldene. Da løb et stort skred med sten og ler ned; der kom kong Ånund og hans hær under, og deraf fik kongen bane og mange mænd med ham. Saa siger Tjodolv:
Ånund blev
af Jonakrs sønners
sorg[1] heftet
under Himenfjelde,
og kongen,
Esters kuer,
stygt blev rammet
af steners fald,
og hærmanden
helt blev dækket,
den vældige stridsmand,
af stenskredet.
36. Kong Ånunds søn Ingjald var konge i Upsaler. Upsale-kongerne var de ypperste konger i Svitjod, naar det var mange herredskonger der, fra den tid da Oden var høvding i Svitjod. De konger, som sad i Upsaler, var enekonger over hele Sverige indtil Agnes død, men da kom riget først i brødreskifte, saa som før er skrevet [s. 22], men siden splittedes rige og kongedømme i ætter, eftersom de delte sig, men nogle konger ryddede store skoglande og byggede dem og øgede saa sit rige. Men da Ingjald tog rige og kongedømme, var det mange herredskonger, som før er skrevet [s. 33]. Kong Ingjald gjorde rede et stort gjestebud i Upsaler og vilde gjøre arveøl efter sin fader, kong Ånund; han lod indrede en sal, ligesaa stor og herlig som selve Upsalen, og kaldte den syv-konge-salen; deri blev reist syv høisæder. Kong Ingjald sendte mænd over hele Svitjod og bød til sig konger og jarler og andre udmerkede mænd. Til det arveøl kom kong Algauta, Ingjalds maag, og kong Yngvar af Fjadrundaland med hans to sønner, Agnar og Alv, kong Sporsnjall af Nærike, kong Sigverk af Aattundaland; kong Granmar af Sudermannaland var ikke kommen. Der var det givet sex konger sæde i den nye sal; et høisæde var da øde, som kong Ingjald havde gjort istand. Al den mængde, som var kommet med, havde faaet sæde i den nye sal. Kong Ingjald havde givet sin hird og alle sine folk rum i Upsalen. Det var sedvane i den tid, at naar man gjorde arveøl efter konger og jarler, skulde den,
- ↑ Jonakrs sønner blev stenede; deres sorg er altsaa = «Stener».
