Side:Norske Kongesagaer Nationaludgave vol 1 2nd ed.djvu/57

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Frøi og Frøia. Men hos æserne var det forbudt at gifte sig med saa nære frænder.

5. En stor fjeldryg[1] gaar fra nordøst til sydvest, den skiller det store Svitjod fra andre riger. Søndenfor fjeldet er det ikke langt til Tyrkland[2], der havde Oden store eiendommer. I den tid fór romerhøvdingene vide om verden og tvang under sig alle folkeslag, men mange høvdinger flyede for den ufred fra sine lande. Da Oden var fremsynt og tryllekyndig, vidste han, at hans afkom skulde bo og bygge paa jordens nordkant. Derfor satte han sine brødre, Ve og Vilje, over Aasgaard; men selv fór han bort og med ham alle diar og mange af hans folk. Først fór han vest til Gardarike[3] og derpaa syd til Saxland[4]. Han havde mange sønner; han vandt rige vide over Saxland og satte der sine sønner til landsstyrere. Derpaa fór han nord til havet og tog sig bosted paa en ø; der hedder det nu Odensø[5] paa Fyn. Saa sendte han Gevjon nord [øst] over sundet at lede efter land; da kom hun til kong Gylve[6], som gav hende et plogsland. Saa fór hun til jåtnernes hjem[7] og avlede der

  1. Her menes Kaukasus, som man i middelalderen troede havde retningen fra nordøst til sydvest (istedenfor fra sydøst til nordvest).
  2. Tyrkland. Hermed menes Lilleasien og omliggende egne, hvor siden 11te aarhundrede de seldschukiske Tyrker herskede. Tyrker ansaaes i middelalderen paa grund af navneligheden for samme folk som oldtidens Teukrer, Trojaner.
  3. Gardarike er det nuværende Rusland; dets hovedstæder var Holmgaard (nu Novgorod) og Kønugaard (nu Kiew).
  4. Nordtyskland, Saxernes land.
  5. Nu Odense.
  6. Om kong Gylve i Sverige havde Snorre tidligere skrevet i indledningen til «Gylvaginning» i Edda; dette antyder han side 10, hvor han taler om list og koglerier mellem Gylve og Oden.
  7. Jåtnernes hjem (jötunheimar) er efter Snorres forestilling et land i nord eller nordøst for Sverige.
10