„Med et intresse, som nu synes
alldeles försvunnit, fortgick från
far till son minnet af slägtens hufvudmän,
och om någon för hundra
år sedan velat göra sig mödan at
uppteckna dessa langfedgatal, skulle
man kunnat uppvisa slägter i valmarsrock
med ganska aktningsvärda
anor.“
(H. Hofberg, Nerikes gamla minnen, Ørebro 1868. S. 209).
Af alle Almuesagn have de Fortællinger, som man endnu enkelte Gange finder opbevarede om en eller anden Gaards Beboere i flere Led, den største Lighed med de gamle Sagaer. Denne Slags Traditioner kunne have stort culturhistorisk Værd, og selv om de enkelte Træk i disse Sagn i og for sig kunne synes ubetydelige, saa de ikke desto mindre Interesse, netop fordi de fremfor andre ere blevne bevarede i Aarhundreder. Men nuomstunder er Ættesagnene saare faa og vanskelige at overkomme. Selv paa Gaarde, om hvilke man af Ministerialbøger og gjennem andre sikre
