Side:Norske Bygdesagn.djvu/83

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

ken kom virkelig istand, men har paa Grund af den ubekvemme og afsides Beliggenhed ikke været meget brugt, skjønt man veed, at der i nogen Tid virkelig holdtes Tjeneste i den. Sidste Gang, nogen gudelig Handling fandt Sted i Kapellet var, da for omtrent hundrede Aar siden Grev Wedel Jarlsberg, som døde som Minister i Wien, lod foranstalte en Barnedaab eller Brudevielse der, hvilken han med sin Grevinde selv overvar. Endnu i 1815 fandtes Levninger af Altertavle, Gulv og indvendige Prydelser.

Om Kirkens Oprindelse fortælles det Sagn, at den skal være bygget af en hollandsk Skipper, som kom i Havsnød i Nærheden af disse Øer og lovede at bygge en Kirke der, om han blev reddet.

Lige ved Kirkemuren sprang et Kildevæld frem af Fjeldet. Det lille Basin som Kilden dannede ved Fjeldets Fod, var omgivet af et lidet Stakit, og Vandet deri var usædvanlig klart. Man tillagde Kilden helbredende Kræfter og den var som flere andre Kilder hyppig besøgt af Syge og Pilegrimme. Især var dette Tilfældet hver St. Hans Aften, men siden Øvrigheden i forrige Aarhundrede alvorlig forbød disse Valfarter, skede Besøgene kun i Smug. At der ofredes til Kilden, forstaar sig af sig selv, og en Almisseblok var ogsaa i sin Tid opstillet i dens Nærhed; siden, efterat denne var borttaget, kastede de taknemmelige Syge sine Sølvskillinger ned i selve Vandet. Nu er Kilden allerede for adskillige Aar siden ganske udtørret.

Ogsaa Tordenskjolds Navn er i Sagnet knyttet til den lille Kapelø. Det fortælles, at denne pleiede at kjølhale sine Skibe ved dens Strand, omtrent femti Skridt fra Halvardskirken; Stedet kaldes endnu Tor-