Loftet har ikke været hvælvet, men lagt af Planker. Alteret har staaet lige for Indgangen i Baggrunden af Bygningen, der vender mod Nordost. Ruinen har kun Vinduer mod Øst, men ved Indgangen findes udenfor Døren en Nische i Muren paa høire Haand. Kirkemurenes Høide har udgjort omtrent sex Alen; Kirkens Bredde har været tolv, dens Længde tyve Alen.
Denne Kirke nævnes i Breve fra Slutningen af fjortende Aarhundrede. Efter Reformationen blev den længe ikke benyttet til Gudstjeneste. Biskop Jens Nilssøn, hvis utrykte Optegnelser er en Hovedkilde til vor Kundskab om Kirkernes Tilstand i Oslos og Hamars Stifter, har i Aaret 1598 optegnet Følgende herom: „Der er et muret Capel paa en Ø, kaldet Lofføen, og kaldes det S. Halduords Capel; det er nu øde, saa at der ikke i mange Aar haver været holdt Tjeneste, men det Folk paa Øen og derom søger til Borre Hovedkirke.“
For Halvandet hundrede Aar siden besluttede imidlertid en norsk Søofficer, Commandeur-Capitain Anders Pedersen Styrman, at restaurere den forfaldne Kirke og atter gjøre den brugbar til Gudstjeneste. Han søgte og fik Tilladelse hertil af Kongen (Reskript af 20 Juli 1720) og lod da udgaa en Indbydelse til Folk om at tegne Bidrag til dette Øiemed, der var ledsaget af følgende Vers:
Løvøe Kirkes faldne Mure reysis skal til Stand og Flor
At mand der for Skrig af Fugle høre kan Guds Folke-Chor.
Tak skee Gud, som Verket fremledte, Lov skee Fierde Frideric,
Som lod Kongens Hierte bøye, at Guds Kirke kom i Skik.
Hvad der ei indkom ved denne Indsamling, tilskjød Commandeur-Capitainen af egne Midler; og Kir-
