En Vise jeg begynder
Udi vor Modgangs Tiid,
Den 11te October
Var Lykken os ubliid.
Den 11te October
Var Lykken os ubliid.
Vi blev da Commanderet
At seile til Oddevald,
Men vi fik snart at finde
Det fik et andet Udfald. :,:
Fornøylig vi sejlte
Fra Staden Christian
Og ingen Ting os fejlte,
Vi glade var alle Man. :,:
Alt mit ude paa Sundet
Vi da i møde kom,
Nogle Svenske Røver os overfaldt.
Ligesom Løver grum. :,:
En Mand han fik strax Skade
En anden blev skudt Død,
Hvad skulde vi vel giøre,
Vi vare alle i Nød. :,:
Vore Baade bleve besatte
Med mange Svenske Mand
Som skulle os henbringe
Til Festningen Marstrand. :,:
Paa Bryggerne os mødte
Vel Hundred Svenske Mand,
Som os strax skulle føre
Til Festningen Marstrand. :,:
Vor Seng den var ej andet
End Lus og lidet Halm,
Det kan enhver vel vide,
Der haver lidt Forstand. :,:
Side:Norske Bygdesagn.djvu/78
Denne siden er ikke korrekturlest
