Side:Norske Bygdesagn.djvu/70

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


Norderhovs Præstegaard, hvor de alle havde lagt fra til Rolighed, og Obriste Løven selv var falden i Søvn. Oberstens og de fornemste Officerers Rideheste havde Mad. Ramus ladet indsætte paa Stalden og til sig taget Nøglerne. Svensken blev saaledes lykkelig slagen paa Flugten, Oberst Løven selv fangen tilligemed et hundrede og tredive Mand, fyrretyve Saarede og tredive Døde. De Flygtige samled sig derefter paa Tandbergmoen og gik samme Vei tilbage til Christiania gjennem Hadeland.“

Forfatteren af denne Optegnelse er Justitsraad Chr. Hammer paa Melbostad i Gran, der døde 1804, 84 Aar gammel.


Ole Einarssøn Skavlan.


Denne Mand hørte til en endnu blomstrende thrøndersk Familie, der har Navn af Gaarden Skavlan i Snaasen, og som ifølge et Sagn skal nedstamme fra en gammel norsk Høvdinge- eller Adelsæt. Selv var Ole Fændrik eller, som det ogsaa kaldtes, Capitaine des armes og boede i Beitstaden i Indhered. Han var med i hele den lange Tiaarskrig fra 1710 til 1720. Da han var usædvanlig rask og hurtig, blev han især brugt, hvor der var Fare paafærde, og ofte maatte han med nogle faa modige Skiløbere holde til i Snefog og Kulde paa Jemtelandsfjeldene, hvergang det gjaldt at udspeide, om man kunde vente sig noget Indfald af Fienden. Ofte kom han da i Kamp med svenske Streifpartier, der ligesom han laa paa Speideri, og mangengang maatte en dyb Snefane være