Tolvte kom did. Det vides nemlig, at Svensken den 21de Marts 1716 marscherede paa Bundefjorden mod Akershus. Sagnet vil ogsaa vide, at de gamle Varder i hine Dage bleve anvendte. En saadan Varde fandtes paa Næsodden i Nærheden af det saakaldte „Kirkefloug“ tvertover for Ildjernet; herfra var den nærmeste Varde igjen paa Haaøen. (Bed Kirkeflouget skal i længst forsvundne Dage, „da Næsodden ikke havde Kirke, men hørte til Asker Sogn“, et Brudefølge have mistet Livet paa Reisen til Asker). Paa Ravnsborg i Asker, hvor de Svenske en Tid holdt til i 1716, fandtes længe et Billede af Carl den Tolvte, malet i Olje af en Bonde og indfattet i en Skabsdør. Medens Biskop Neumann var Præst i Asker, erhvervede han dette Billede og skjænkede det senere til Museet i Bergen.
Den nuværende Vei gjennem Krogkleven ned til Ringerike, som vi alle kjende, er først anlagt i Begyndelsen af dette Aarhundrede. Det gik til paa den Maade, som da ikke var sjelden; man leiede ikke Arbeidsfolk, saaledes som nu, men udcommanderede Soldater til at bygge Vei, under Befaling af en Lieutenant Borchgrevink. I gamle Dage gik derimod Veien til Ringerike omtrent en halv Fjerding nordøstlig for Klevstuen gjennem en Fjeldkløft, som nu af Bønderne kaldes Nordkleven til Adskillelse fra „Sørkleven“ eller Krogkleven.
Veien gjennem Nordkleven var meget trang, paa mange Steder ikke mere end to eller tre Alen bred, og det var ikke Tale om at bruge den til andet end Kløvvei eller Fodsti. Paa begge Sider er der høie skovbevoxte Fjeldsider. For at hindre Svensken fra
