under Navn af Honningvaags Kirke, og som skal være blevet ødelagt af Russerne. Det fortælles ogsaa her at der holdtes Gudstjeneste, da man mærkede, at Fiendens Skibe vare i Nærheden. Præsten begyndte da strax at holde Ligprædiken over sig selv og den hele Forsamling, i hvilken der den Dag var ikke mindre end syv Brudepar. Alle Mennesker i Kirken bleve Ofre for de mordlystende Russer, kun den ene af de syv Brudgomme reddede sig over til Fastlandet og bragte Tidende om de Øvriges Død. Efter et andet Sagn var samme Skjebne tiltænkt ogsaa Kjelvig Kirke, men der skrev Præsten tre Gange efter hverandre nogle Ord paa et Stykke Papir og kastede det i Søen, og da dette var gjort tredie Gang, reiste der sig en Storm af Vest, som kastede Skibene tilbage paa den bratte Klippestrand udenfor Sverholt: Mandskabet slyngedes af Stormen op i et Hul i Fjeldet, som endnu heder Russe-Helleren, og hvorfra de ikke vare istand til at komme nogensteds hen. De døde da der af Sult.
F. Rode, Optegnelse fra Finmarken, Skien 1842. 8. S. 264. Disse Sagn er et Vidnesbyrd, om hvorlænge Erindringen holdt sig i Landets nordligste Egne om de Herjinger af Russer og Kareler, som fandt Sted især i 14de og 15de Aarhundrede, men fortsattes i det Mindre meget længere ned i Tiden. Endnu i 1717 skriver Th. v. Westen, blev Hasvigs Kirke plyndret af russiske Røvere, der ved samme Leilighed brændte det da svenske Torneå o. s. v. og altsaa formodentlig have benyttet den Anledning, som Krigstilstanden gav dem til frit at røve paa Sverige. til med det samme ogsaa at gjeste Norge. For noget over en Menneskealder siden gaves endnu dem i Finmarken, som fortalte, at deres Forældre havde lidt Overfald af Russerne. – Ogsaa i Nordland findes Sagn om russiske Indfald. I Ivar Aasens i det Throndhjemske Blad „Nordlyset (1847. No. 11) indførte Reiseberetning fortælles f. Ex. at der engang kom Budskab til Vef-
