Side:Norske Bygdesagn.djvu/141

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


Fortalt mig af Pastor A. C. Bang, forhen Capellan i Gran. Sagnet er, saaledes som det her er meddelt, mere overensstemmende med Sandheden end Fayes Fortælling (Norske Folkesagn, 2 Udg. S. 202–203). Drabsmandens Navn var Bruse, han boede paa Gaarden Solberg ved Tyristranden og blev 1737 begraven ved Bønsnes Lovekirke i Hole. Den unge Ramus var Kornet, maaske tillige Student. Daniel Ramus, Faderens Eftermand som Sognepræst til Norderhov, søgte siden om Fritagelse for at betjene Broderens Banemand ved Alterens Sakramente.


Stor Ulykke paa Søen.


I over halvtredie hundrede Aar har Bergens Domkirke ved Høststevnens (eller som det før hed St. Olafs Stevnes) Tid udredet sex Tønder Meel til de Fattige i Øxnæs og Hadsel i Vesteraalen. En Kvinde Ingeborg Mikkelsdatter, som benævnes „Hustru“ og altsaa har været af fornemmere Stand, havde nemlig i sin Tid skjenket trehundrede Rigsdaler i denne Hensigt, og Pengene vare gaaede ind i Domkirkens Kasse. Dokumentet derom (af 1621) er oprettet efter, maaske længe efter Giverindens Død. Sagnet i Vesteraalen veed endnu at fortælle om Anledningen til denne fromme Gave. Der skal i gamle Dage have gaaet et meget rigt Torskefiskeri for sig ved Langenæs Vær i Øxnæs, og den nu øde Kyst deromkring var derfor dengang tæt bebygget; endnu vises Spor til Grundmurene af hundrede gamle Husebygninger. Men engang vare alle Beboerne ude at fiske paa Bankerne flere Mile ude i Havet. Da opkom der en Orkan, og alle Baade maatte søge hjem. Efterhaanden samlede Folkene fra de mindre Baade sig paa de større,