Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VII.djvu/275

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
269
mellem Egtefolk.


Virkningen af Fælliget var, at enhver af de deri Lodtagne ejede en Hovedlod i samme, det vil sige Mand 1 Lod, Kvinde 1/2 Lod. Dog ejede Konen lige saa meget som hendes Mand. Det hele Fællig betragtes som een Person. Døde derfor nogen af dem, som var i Fællig, da arves han ikke af nogen udenfor staaende (Udarving), men hans Lod akkrescerer til de øvrige i Fælliget Lodtagne, hvilket i Lovene udtrykkes ved, „at han betragtes, som om han aldrig havde været til“ se Sk. L. 1–20; Vald. Sj. L. 1–1 § 3 og 13; Er. Sj. L. 1–14 (J. L. 1–10 har ogsaa derfor netop den modsatte Bestemmelse). Dør derimod nogen af dem, som staar udenfor Fælliget, da arves han af alle de beslægtede uden Forskjel paa Fuld- og Halvsøskende, blot de er hans Arvinger, i samme Forhold naturligvis, hvori de var lodtagne i Fælliget; det kom saa videre an paa om Arvebed eller Barnemynding kunde faa Anvendelse.

Det stod Børnene frit for at udtræde af Fælliget, i hvilket Tilfælde de kunde fordre sin Anpart af Boet, selv om begge Forældre levede, efter Vald. Sj. L. 1–1 § 1 og Er. Sj. L. 1–7. Skaanske Lov 1–17 siger, at Faderen kan give dem, om han vil, men dette er ganske vist en nyere Overgangsbestemmelse. I Forbindelse hermed stod Bestemmelserne om Bøders Udredsel, hvorom især Er. Sj. L. 1–45 udtaler sig fuldstændigt jfr. Sk. L. 1–17 og 18. Naar nemlig et Barn forbryder sig i Fællig, da kan Faderen strax udskifte ham, og da kan Barnet ikke forbryde mere end sin Hovedlod; „er Faderen derimod saa taabelig“, at han ikke udskifter ham, maa Boderne udredes af det fælles Bo, og Vedkommende har fremdeles sin Hovedlod i Resten, efter Regelen, at ethvert Tab, ligesom enhver Gevinst, træffer samtlige.

Ved at lade sig udskifte af Fælliget tabte Børnene sin Medejendomsret til Forældrenes sednere Erhvervelser i Fælliget. Men de beholdt sin Arveret til Forældrenes Lod i Samejet efter disses Død, lige med de øvrige Børn, som var forblevne deri; se Vald. Sj. L. 1–6 § 3, Er. Sj. L. 1–13. Men naar der bliver Spørgsmaal om denne Arveret, maa det tidligere udskiftede Barn tilbageføre alt hvad det har modtaget; derefter beregnes saavel Arveladerens, som hver af Børnenes Hovedlod