Konens Bo under Særeje efter Graagaasen ikke havde det mindste med Mandens at skaffe. Endelig viser den stærkere Enhed mellem Egtefællerne efter de norske Love sig deri, at de fælles Udgifter ogsaa altid fælles maatte udredes, og ikke som paa Island fordeltes mellem Egtefællerne. Bøder for Samleje med Datter tilfaldt i Norge Manden alene som rette Sagsøger. Sluttelig kan det maaske her være Stedet at bemærke, at en Haulds Kone i Norge efter G. L. 56 raadede for 2 Ørers Kjøb og efter F. L. XI. 5 for 1 Øre, medens en gift Kone paa Island, som dermed maa sættes i Klasse, efter Graag. Festaþ. 21 ikke raadede for mere, end 12 Øres Kjøb.
Ved Magnus Lagabøters nyere Landslov og den dermed for saa vidt aldeles overensstemmende nyere islandske Lovbog, Jonsbogen, sammenstøbtes G. L. og F. L. saaledes, at, hvor en Bestemmelse manglede i den ene, optoges den af den anden; Haakonarbogen kan i denne Henseende for en stor Deel ansees som et Forarbeide. Men der foretoges nu den væsentlige Forandring at medens man bibeholdt Bestemmelsen i G. L. 53 om at Konen ikke maa nægte sin Mand Fællig, saa hævedes Nødvendigheden af Arvingernes Samtykke, samt Særkuldsbørnenes Fædrenefrænders Kontrol naar en Enke, som har Børn med sin første Mand, vil gifte sig igjen og lægge Fællig med sin anden Mand. Derimod bestemmer Loven Forholdet: Manden 23 og Konen 13 som ufravigeligt og forbyder udtrykkelig at lægge Fællig paa anden Maade (se M. L. V. 3). Om noget legalt, ipso jure indtrædende, Fællig taler M. L. ikke, undtagen mellem Fattigfolk, ligesom Hk. Heller ikke er der i M. L. mere Tale om at Konens Særejendom nogensinde skulde være unddragen Mandens Administration. Hvis Fællig har været lagt, bestemmer M. L. at Egtefællerne eller deres Arvinger i Tilfælde af Skifte skal udtage hver sit Indbragte, men hvad der under Egteskabet er erhvervet skal, dersom Boet er blevet formindsket, deles lige, men hvis det er forøget, skal Manden tage 2 Trediedele og Konen 1 Trediedeel. Derhos har M. L. V. 5 extr. optaget Bestemmelsen af Graag. Festaþ. 23, at naar Bøder bliver idømt nogen af Egtefællerne, da skal, under Særeje, den Skyldige selv udrede dem, men under Sameje skal de udredes af det fælles Bo, dog saaledes, at den anden Part har
