søge, hvad den anden har solgt, og Huusbondens, Herrens samt Formynderens Ret til at rokke de af Konen, Trællen, den Frigivne eller Umyndige foretagne Salg præscriberes efter Forløbet af een Maaned fra den Tid, den Klageberettigede derom bliver vidende eller kommer hjem. En lignende Frist er sat for Arvinger i Almindelighed, hvem det i Cap. 122 paalægges at melde sig inden 30 Dage efter Arveladerens Død under Straf af at have sin Ret fortabt. Men om af disse Lovsteder at slutte, at Retten til at tilbagesøge enhver Ting, som paa en eller anden Maade urettelig blev forholdt Eieren, maatte gjøres gjældende inden 20 Aar, efter at Tingen var gaaet ud af Eierens Besiddelse, eller een Maaned, efter at han var bleven vidende om, hvor den forefandtes, kan der dog fornuftigviis ikke være Spørgsmaal. Deels vilde nemlig en saadan Slutning i og for sig være alt for dristig, deels viser G. L. Cap. 39 ved sin ordsproglige Bestemmelse, at Sag ligger i Salt, naar Sagsøgeren duer, og dens Anvendelse deraf, hvorefter Følgen af at lade Gjæld henstaa i 20 Aar ikke bliver, at Kravet fortabes, men kun at Sagsøgeren taber Adgangen til at føre Beviis ved Vidner og alene kan forlange, at Sagvolderen aflægger Benegtelsesed, Lovens Utilbøielighed til at frakjende en Mand hans Rettigheder, blot fordi han i længere Tid ikke har gjort dem gjældende. Ogsaa Cap. 272 og 276, som ikke tilstaa den, der i 20 Aar har besiddet Jord, hvorpaa der hviler Odel eller contractmæssig Løsningsret, uigjenkaldelig Eiendomsret, men kun forpligte Løsningsmanden til at indløse Jorden for fuld Værdi, vise i Sammenligning med F. L. XII. 1 og 7, at G. L. tillægger den 20aarige Undladelse af at gjøre sine Rettigheder gjældende mindre Betydning end F. L. har gjort. Endelig taler ogsaa den Omstændighed, at Magnus Lagabøters Love ikke have optaget F. L. almindelige Bestemmelser, men kun en Deel specielle Forskrifter om Præscription, mod at ansee G. L. Præscriptionsbud for casuistiske Anvendelser af en i det practiske Liv anvendt Grundsætning.
Andre specielle, os her vedkommende Præscriptionsbestemmelser findes i G. L. Cap. 50, som paalægger Panthaveren at tilbagesøge sit Pant inden 12 Maaneder, efterat det er kommet i Trediemands Besiddelse, (hvilken Præscriptionsfrist svarer til den forhen omhandlede, for Odelsretten Cap. 278 og 289 fore-
