jamsa (for jav–sa), Dan. Dial. kjavse, kjamse, gamse (tygge med Besværlighed).
I Færøisk er denne Omsætning constant. Jfr.Oldn. Skerfungaruð = Skefrungaruð (Munch S. 193); Rhætorom. arver = Lat. aperire (Fuchs Zeitw. in den roman. Spr. S. 351); Osset. arwad for awrad o. fl. (Pott etym. Forsch. II, 113)
v vexler med l efter s: sleiv = sveiv; mindre sikkert i slabba – svabba, slagte – svaga.
Jfr. Jyd. sleirygget = sveirygget? Om denne Overgang, der ytrer sig i forskjellige Sprog, handler Grimm vidtløftig i Gesch. d. deut. Spr. S. 331 ff.
Om v ogsaa efter en Gutrural vexler med l, synes mere tvivlsomt. Man kunde maaske anfører klekka – kvekka, Ags. cvacian (dog jfr. ogsaa kveppa, kippa); kvepsa – klepsa, glepsa (Fr. glapir), dog herved maa ogsaa erindres Søndeerjyd. gjæffe, bjæffe (ligesom ogsaa hos os bruges kjafsa = glefsa, snappe efter), og Dan. hvuppe (gjøe som smaa Hunde, hos Moth).
I slaviske Sprog vexler ligeledes v efter Gutturaler ofte med l; og da r er nøie beslægtet med l, kan man sammenligne Lat. cras = Sanskr. s’vas (dog anderledes Pott Recension over Bopps vergleichende Grammatik i Hall. Jahrbüch. f. wiss. Kritik 1838), Lat. cre-scere = Skr. s’vi, voxe.
