af 18de Decbr. 1332); end mindre blev naturligviis dette Tilfældet efter Kalmarunionen. I Danmark indtog derimod, som bekjendt, Adelen en langt mægtigere Stilling, og herskede paa sine Gaarde ligesom Fyrster; den stillede sig og sine Mænd aldeles udenfor Staten. Dette gjenfinde vi stedse mere og mere ubetinget udtalt i Kongernes Haandfæstninger; se og Haakon Magnussøns Borgret (N. gl. L. III. 144), den ældre (Erik af Pommerens) Gaardsret Kap. 7, 12 og 17, og især Fredrik den Andens Gaardsret. Art 2, 4, 20, 35, 39, samt 21, 23 og 34. Nu er det let at indse, at sednere hen i Middelalderen, da en mere ordnet militær Taktik og Disciplin begyndte at gjøre sig gjældende, de samme Regler, der gjaldt om denne Bestanddeel af Hæren, ogsaa bleve udvidede til det øvrige Mandskab, og i denne Form fremtræder den militære Jurisdiktion i de ældste Data derom, som man kjender.[1] Saaledes bestemmer Christian den Tredies Skibsartikler af 1ste Septbr. 1536, der ordlydende stemme overeens med Eske Bildes Krigsartikler, Bergen 24de Octbr. 1536 (Krag II. P. 312 og 308 og Danske Mag. V S. 12 og 352): „item skal holdes paa hvert vore Orlogsskibe hver Mandag Ret, om tilfældig er og behov gjøres. Admiralen, Høvedsmænd, om der tilstede ere, med Skippere, Kvarteermestere, Bøsseskytter med andre vore Skibsfolk, skulde sidde Ret over dennem, som sig ubørlig holde. Og ville vi have slig Ret paa vor Admiral- og Skibsflaade, som vi holde paa vore Slotte og Gaarde udi vore Riger og Fyrstendømmer“. „Item, hvo som forrykker af Byttet, han skal straffes, eftersom Gaardsretten indeholder, ved Livet“. „Item alle de Sager, store og smaa, som skeer til Skibs, skulle udrettes, fordrages og forordeles til Skibs, og ingen over forskrevne Ordel, eller Ret klage eller kjære, hade eller nide udi nogen Maade, under Ærens, hans Halses og Livs Fortabelse“. I et Kongebrev af 1548 angaaende Skik og Orden paa den Flaade, hvormed Hertug Frederik blev sendt op til Norge (i „Tegnelser“), heder det ligeledes: „item skal paa alle vore Orlogsskibe udi samme vor Skibsflaade holdes slig Ret,
- ↑ Ogsaa i Sverige maa det samme have været Tilfældet; se Pehr Månssons Strids-lag af 1522 Art. 189 jfr. 177, 161, 184, 167 o. fl. (Fornskriftsällskapets Samll. 1 B. 3 Hefte).
