lige Sammenkomster af Rigets Stænder, noget for Kalmarunionens Tid var gaaet over til Kongen og Rigsraadet, men med Vedligeholdelse af de ældre Former. Herredagene vare rette Fortrin for Adelen i Livs og Æressager, og i Sager angaaende Konfiskation af deres Eiendomme. Fr. Is. Haandf. af 1524 Art. 9 og 16 jfr. 37 (Samll. t. R. F. og Sp. Hist. I. S. 1 fg.), Priv. 14de Febr. 1582 Art. 2 (Paus S. 392) store Rec. 1643 2–6–12 jfr. og Priv. 24de Juni 1661 § 13 og 25de Mai 1771 resp. § 23 og 20. Om Herredagene se forresten blandt andet Fr. I. Haandf. Art. 40, Reces af 1568 Art. 1 og 2, st. Rec. 1643. 2–6 samt Rigens Ret og Dele af 10de Decbr. 1621. Det synes, at naar Herredagene holdtes uden kongelig Deeltagelse, kunde deres Domme atter indstevnes for Kongen personlig (Fr. I. Haandf. Art. 36). Men dette var vel ingen Appel, men kun et Slags revisio actorum. Som tidligere bemærket, var det ogsaa brugeligt fra den Tid af, at Norge havde tabt sit eget Rigsraad, naar der ikke blev holdt Herredag i Norge selv, at indstevne Sagerne til Danmark, hvor Herredagene holdtes hvert Aar. Men det synes dog, som denne besværlige Vei blev sjælden benyttet, efter at de norske Herredage fra Christian den 4des Tid bleve mere regelmæssigen afholdte.
Efter Souverænitetens Indførelse blev den Kongen og hans Raad forhen tilkommende høieste Dommermyndighed overdragen til en Afdeling af Statsraadet, nemlig Kancelli og Justitskollegium under Kanslerens Forsæde, (se Provisional-Ordinansen af 4de Novbr. 1660 § 2), hvor de 4 sidste Dage i Ugen Retssager skulde foretages. Af dettes Medlemmer skulde kriminelle Sager behandles af 9 og civile af 7, men Kongen skulde foreløbig underrettes derom, førend Dommen undertegnedes, dog havde Parterne Adgang til at faa Sagen behandlet af det samlede Raad. Denne Indretning varede imidlertid ikke længe; thi allerede ved Fr. 14de Febr. 1661 blev den danske Høiesteret oprettet (Gødes Forordninger, Nye Samll. til den danske Hist. IV. 4 Hefte S. 111 fgg.), der aarlig skulde holdes i Kjøbenhavn 8 Dage efter Pintse og nu blev fælles høieste Domstol for begge Rigerne, og hvorfor der aarlig lige til 1774 udgaves Patenter om Rettens Holdelse og Sagernes Orden. Den første Sag, der behandledes (den 4de Marts 1661) var en norsk Sag mellem
