Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur V.djvu/153

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Skeen den 11te August 1613, (hvor Almuen i Jæmteland blev tiltalt for dens Opførsel under Kalmarkrigen, samt de papistisksindede Præster bleve dømte;) paa Agershuus 29de Juli 1616; i Skeen i Juli 1619 af Statholderen Jens Juell, Kansleren Jens Bjelke og 2 Rigsraader: i Bergen i Juli 1622 (hvor Biskop Arrebo blev dømt); i Skeen i 1625 af Statholderen og 2 Rigsraader; i Christiania for første Gang i 1628, i Bergen d. 24de Juli 1631 af Statholderen, Kansleren og 3 Rigsraader; (i 1634 kan det ikke erfares at være holdt nogen Herredag i Norge; i 1635 var vistnok Kongen personlig i Bergen); i Bergen 1637 af Statholderen, Kansleren, Rigens Admiral og en Rigsraad; i Bergen 29de Juni – 6te Juli 1641 af Statholderen, Kansleren og 2 Rigsraader (i 1643 holdtes neppe nogen Herredag), paa Agershuus i Juli 1646 af de samme som i 1641; (der fik Adelen Hals og Haand med 40 Marks-Sagerne over deres Tjenere, hvilket de ikke havde haft siden Christian den IIIs. Tid) I 1649 og 1652 kan ikke erfares advare holdt Herredage, ligesaalidt som i 1658. I 1656 blev holdt en Herredag paa Agershuus den 29de Juli; ligeledes blev der holdt Herredag i Christiania i August og September 1661, af Statholderen, Kansleren og 8 Regjeringsraader, hvor 61 Sager bleve paadømte, (se Refkr. 4de Juni 1661) og endelig i Christiania den 1ste August 1664, af Statholder Gyldenløve, Kansleren Ove Bjelke, Peder Reedtz, Høiesteretsassessor og Professor Rasmus Vinding samt Assistentsraad B. Meklenburg, (jfr. Reskr. 26de April og 21de Juli 1664); der paakjendtes 87 Sager. Denne var den sidste Herredag i Norge; thi den 28de Januar 1667 traadte Overhofretten i Virksomhed, hvorved et fast Overtribunal for Norge blev oprettet.

Herredagene havde nu i Tidens Løb udviklet sig til ordentlige Appellationstribunaler. Der fandt en regelmeessig Procedure Sted, Stevninger udstedtes til samme, søndenfjelds af Kancelliet paa Agershuus og nordenfjelds af vedkommende Lensherre eller Amtmand i Kongens Navn. Dette er, som Enhver vil se, noget ganske andet, end Kongens Myndighed efter M. L. I–11 og 4, men det havde udviklet sig saaledes efter Foreningen med Danmark og ved de danske Forholds Indflydelse, hvor den overdømmende Myndighed, som tilkom Danehoffet, eller de aar-