Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur V.djvu/151

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

protokol for 1661, der, efter en i sin Tid af nuværende Byskriver Rye forfattet Fortegnelse, fandtes i Rigsarkivet i 1827, sednere var forkommet. Af Protokollen for 1662 kan intet erfares. De ældste Byting-Protokoller man har fra det Søndenfjeldske er forøvrigt Bragernæs 1663–64, Tønsberg 1667, Kragerø 1701, Fredrikstad 1664–65, Fredrikshald 1666–79, Moss 1720–24.

Saaledes havde man nu faaet 3 Instanser for Byerne, – Byfogden; Raadsturetten, Lagtinget, hvortil endnu kom Overhofretten og Høiesteret. Som en Uregelmæssighed bemærkes endnu Kragerøs Priv. 16de Januar jfr. Reskr. 21 Febr. 1666, hvorefter Kragerø fik en Overraadmand, til hvem Byfogdens Domme skulde paaanke istedetfor til Raadsturetten, og hvis Domme igjen stode under Appel til Skeens Lagting. Da den udnævnte Overraadmand Adeler døde i 1669, ophørte dette, men uden at Magistraten derfor fik Dommermyndighed igjen, hvorimod Kragerø Bytingsdomme nu indankedes umiddelbar for Lagtinget. Dette Exempel blev dog først langt sednere efterfulgt for de øvrige Kjøbstæders Vedkommende, idet Raadsturetterne først ophævedes for Arendal og Østerrisøer ved Priv. 7de Mai 1723 § 2; for Tønsberg og Bragernæs i Aaret 1733, for Skeen ved Reskr. 24de August 1759; for Fredrikshald Reskr. 4de August 1773 og for Moss 23de Marts 1775.

I de 4 Stiftsstæder gik man derimod en anden Vei for at forkorte denne lange Instansfølge, idet disse fik den saakaldte Lagtingsret, derved at det bestemtes, at Raadsturettens Domme skulde gaa Lagtinget forbi, og indstevnes umiddelbart for Overhofretten. Dette skede for Christiania ved Reskr. 11te Novbr. 1670, for Bergen ved Reskr. 7de Marts 1682, for Trondhjem ved Reskr. 15de Mai 1700 jfr. 30te Novbr. 1672 samt endelig for Christiansand i 1729, se Reskr. 11te Septbr. 1719.

Da Laurvigs Grevskab oprettedes i 1671, ophørte Laurvig, der ved Anord. 2 Marts 1665 havde saaet sin egen Byfoged, som henhørte under Tønsbergs Raadsturet, at svare for denne Bevill. 29de Septbr. 1671, og Byfogdens Retshandlinger gik, nu til Laurvigs Overbirketing, indtil dette i 1825 ophævedes.

Endnu maa for Byernes Vedkommende mærkes de ved Fr. 7de Febr. 1619 (Paus S. 579–80) gjentagen i den store Reces 1643 2–3–5 og 6 indførte Overkjøbmænd, som Kjøbmæn-