Gjaldkeren eller, som det sednere blev sædvanligt at kalde ham, Byfogden (fuogiti af advocatus, tysk Vogt) havde ingen som helst dømmende Myndighed, men var blot administrativ Embedsmand, og var kun i denne Egenskab tilstede ved Retten for at varetage det Offentliges Interesse, hvilket oftere omtales i Forordningerne. Mærkes kan dog den i Norske Samll. S. 321 meddeelte Sag, hvoraf man seer, at det har været brugeligt, at henvise Sagen til foreløbig Undersøgelse af Gjaldkeren, naar Beviislighederne ikke strax vare i Orden. Men dette sees dog kunnet have været en reent administrativ Foranstaltning og, om man vil, en Forligsprøve, omtrent ligesom der i Erik Magnussøns Retterbod af 1280 Art. 24 foreskrives for Sysselmanden; og det tillægges udtrykkeligt, at naar Oplysningerne af Byfogden ere antegnede, og Parterne da ikke anderledes forliges kunne, skulle de indkomme for Retten igjen. Exemplet er for Resten enkeltstaaende, og det er saaledes ikke muligt at komme efter, om der muligens heraf alligevel skulde have udviklet sig et Slags dømmende Myndighed. I Danmark havde derimod Byfogderne tidlig faaet Dommermyndighed, først i Forening med Raadet og siden alene; men det var ikke før efter Souverænitetens Indførelse, at det Samme blev Tilfældet i Norge. Fr. 27de April 1635 (Slanges Hist. S. 813) gjentagen i store Reces 2–3–15, der er Kilden til N. L. 1–3–1, gjaldt alene for Danmark. Det var i Christiania, hvor man først finder, at Byfogden er bleven Underdommer. I en Relation af 1661 (Samll. til n. F. og Str. Hist. IV S. 35) heder det, „at det ikke vilde være utjenligt for menige Mand i Trondhjem, at Byfogden der, som her i Christiania skeer, og ellers i Danmark, maatte først dømme i alle Sager, hvorved Borgermestere og Raad blev forlettet og Kongens Interesse forbedret“, og saaledes blev det og ved Kjøbstædernes Privilegier af 30te Juli 1662 § 9 bestemt, „at Byfogderne herefter ligesom i Danmark skal dømme i smaa Sager og forsvare deres Domme for Borgermestere og Raad, hver i sin Kjøbstad“; jfr. Christiansands Priv. af s. D., der ingen Forskjel gjør, eftersom Sagerne ere store eller smaa. Det har forresten neppe været tidligere end fra Begyndelsen af 1661, at Byfogden i Christiania fik Dommermyndighed. Herom kunde man imidlertid have faaet Vished, dersom ikke Christianias, formodentlig ældste, Bytings-
