den Fjerdes Lovbog skulde intet andet Lagting være bleven afskaffet end ialfald Sprodseidsting, (se den ovennævnte Lagmandsdom, afsagt i Trondhjem 1330), der idet mindste da ikke længere havde sin egen Lagmand, og at der skulde være følt nogen Ulempe deraf, at Bergens og Nidaros’s egne Lagmænd vare ophørte, er ikke let tænkeligt, thi deels vare nu Raadsturetterne organiserede, deels havde den anførte Forandring, som tidligere bemærket, vistnok gjort sig selv, derved, at det tidlig var bleven Brug, at een og samme Person baade var Bergens og Gulatings, baade Trondhjems og Frostatings Lagmand. Forøvrigt sees der af de ovennævnte Fredrikstads og Oslos ældste Lagtingsprotokoller, at der maa have været noget svævende især i Oslos, Oplandenes, Tønsbergs og Fredrikstads Lagdømmers indbyrdes Jurisdiktionsforhold, hvilket synes ogsaa at antydes derved, at man oftere finder flere af de anførte Lagstole beklædte af en og samme Mand. Ogsaa ældre Antydninger findes. Det synes navnlig, at Tønsbergs og Borgartings Lagstole i Regelen have været forenede, hvilket var Tilfældet saavel under den bekjendte Tønsberg-Lagmand Jon Karlssøn (1395–1422) som under hans Eftermænd Sigurd Sjøfarsøn (1429, 1438) og Peter Olafssøn (1449), der alle kaldes „Lagmænd paa begge Sider Fjorden“: sednere have de igjen været skilte ad; thi i et Diplom af 1522 nævnes en Anders Selvørsøn som Borgartings Lagmand, men mellem 1513 og 1533 var Ivar Jonssøn Lagmand i Tønsberg; ligeledes sees Mads Haraldsøn at have været Fredrikstads og Jørgen Larssøn Tønsbergs Lagmand samtidig i 1590; endvidere sees Tjøstolf Baardssøn til Blegen, der ved 1593 blev forflyttet fra Oplandenes Lagstol til Lagmand i Oslo, den 8de April 1597 paa Oslo Raadhuus at have paakjendt en Almenningstvist mellem Slidre i Valders og Froen i Gudbrandsdalen, hvilken Tvistighed ogsaa 2 Gange tilforn sees at have været behandlet i Oslo. Nogen nærmere Oplysning om dette Forhold har jeg imidlertid hidtil ikke kunnet finde. Efter Christiansands Oprettelse blev alle Agdesidens 4 Lagting holdte der til de oven anførte Tider; Priv. 30 April 1643 § 10 (Paus S. 803).
Hvad for Resten Lagtingets Organisation angaar, sees i hele dette Tidsrum ingen udtrykkelig Forandring at være foregaaet. Lagmandens Stilling til samme var de jure den samme efter Chr. IV. Lov som efter Magnus’s Landslov. Navnlig har Chr.
