Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur V.djvu/141

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

ofte i Christian den Fjerdes Lov, uden Hensyn til de i Mellemtiden gjennem Sædvanen indtraadte Forandringer. Og man maa ikke glemme, at Drabssager udentvivl vare de, hvori den gamle Brug holdt sig længst, saa at denne, naar den der var forandret, vistnok var forandret overalt.

Noget udtrykkeligt Lovbud angaaende Tingenes regelmæssige Afholdelse kjendes imidlertid ikke ældre end Fr. 24de Octbr. 1634 § 5 (Paus S. 767), hvorved det bestemtes, at de ordinære Tinge skulle holdes maanedlig eller hveranden Maaned Søndenfjelds, undtagen i Thelemarken og Robygdelaget, hvor de, ligesom og Nordenfjelds, blot skulde holdes hvert Fjerdingaar. Denne Bestemmelse er gjentagen i den store Reces af 1643, 3–12, men har neppe været almindelig befulgt. Der kjendes imidlertid ingen Bestemmelse, der forandrer dette Forhold, forinden N. L. 1–3–6, og Tingtavlen bag i Lovbogen, der kjendelig blot stadfæster den ældre Sædvane; se som en Forløber herfor Reskr. 8de April 1682.

Sorenskrivernes Stilling til Bygdetingene var den samme som Lagmandens oprindelige Stilling til Lagtinget. Han førte Pennen for Lagrettesmændene, og skulde derhos uden Tvivl undervise dem om Lovens Bud, men han havde oprindelig ingen egentlig Stemme ved Dommens Afsigelse. I en i Rigsarkivet (Canc. Registr. fol. 199 No. 156) opbevaret Lagmands Dom fra Jæmteland, der, i Forbindelse med de der indtagne Retsforhandlinger, i det Hele giver et anskueligt Billede af Retternes Organisation paa den Tid, er ogsaa indtagen en Bygdetingsdom af 1629, hvoraf man seer, at det Hele i det mindste i Formen gaar alene i Lagrettesmændenes Navn; disse betjene Retten, medens det mere Formelle foregaar ved Sorenskriveren, og Dommen er udstedt alene i Lagrettesmændenes Navn, med „Tingskriverens Forsegling til Vitterlighed“. Man seer endvidere af samme Sag, at Bygdetinget ikke bliver inkompetent i Sager mod Sorenskriveren, og at der neppe heller i disse Sager har været anordnet nogen Sætteskriver; – at den anklagede Skriver selv har fungeret, er dog lidet rimeligt; sandsynligviis have i saadanne Tilfælde Lagrettesmændene hjulpet sig alene. Imidlertid kan det dog ikke betvivles, at Sorenskriverne tidlig, og vistnok længe før den anførte Tid, havde saaet en væsentlig Stemme med ved Dommens