Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur III.djvu/51

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
47
Hanna Winsnes som Forfatterinde.


Jeg agter og ærer Fru Winsnes som Huusmoder, Hustru, Moder og Forfatterinde altfor høit til, at jeg ved de ovenanførte Yttringer har villet fornærme hende; men Sandheden er altid noget nærgaaende.


III.

Fra det Spirituøse gaae vi nu over til det Spirituelle, og fra det Materielle til det Aandige, fra det Prosaiske til det Poetiske, fra Kogebogen til „Gaaderne’“. Under 44 Nummere indeholder denne lille Morskabsbog 134 Gaader, og har en ret sindrig Indretning, idet ethvert Bogstav, hvoraf Gaadeordet bestaaer, betegnes ved et Tal, der i alle Vers under samme Nummer beholder den samme Betydning, saa at derved naturligviis Tallene angive Opløsningen paa de følgende Vers, naar man har gjettet det første. I Gaadernes humoristiske Selvanbefaling, hvormed Bogen begynder seer man, at Forfatterinden har tænkt sig, at de fornemmelig kunde tjene til en munter og uskyldig Tidsfordriv i Familie- eller Selskabslivet i de lange Vinteraftener, især i Juletiden. Og visselig, en mere behagelig og opmuntrende Underholdning i dannede Kredse er ikke let at nævne; ialfald til Afvexling er den særdeles anbefalelsesværdig for Ældre og Yngre, for Damer og Herrer. Skade er det, at den ikke oftere benyttes ved selskabelige Sammenkomster hvorved mange tankeløse, dumme, kjedsommelige og tildeels mislige Lege vilde jages paa Dør. Fremsættelsen og Opløsningen af Gaader og Charader sætte Aandsevnerne i Reqvisition, men paa en saa let og tillokkende Maade, at det, langtfra at være en trættende Anstrængelse tvertimod bliver en qvægende Nydelse. Men undertiden vil Gaadelegen ikke ret komme i Gang, selv blandt dem, der have en vis Routine deri; da er en saadan liden Gaadesamling et ypperligt Remedium til at oplive den døsige Geist og bringe Selskabet i den forønskede Stemning. Man har vel Gaader af Schiller og andre store Aander; men de ere som oftest enten for alvorlige, eller for høie, eller for vanskelige eller for vidtløftige – om de just ikke ere saa lange og mørke som Baggesens „evige Gaade“, der vel til evig Tid bliver uopløselig. Fru W.s ere derimod af alle mig bekjendte de til denne Hensigt meest skikkede; og vilde jeg kun ønske, at hun vilde fortsætte sin Virksomhed i denne Retning, og skjænke os mere af disse Aandens Krydderier. De ere alle skrevne i rimet Versform; Enkelte af dem kunde imidlertid uden synderlig Skade været borte, som f. Ex. No. 14, V. 2: