Det er, efter min Erfaring, en meget almindelig udbredt Mening, at Qvinden miskjender sit Kald, naar hun vover sig ud paa den vanskelige Skribentbane, og fremtræder offentlig som Forfatter. Man modtager derfor gjerne saadanne qvindelige Produkter med nogen Mistillid og Betænkelighed og forledes derved lettelig til at bedømme dem skarpere og strængere, og veie hvert Udtryk paa Critikens Guldvægt nøiagtigere, end man maaskee vilde have fundet sig opfordret til, hvis en Mand stod bag Ordet, der er udgaaet blandt Publicum. Men at denne Mening, om den nu end deles af nok saa mange lærde og læge Herrer, maa ansees og erklæres for en forudfattet Mening, en Fordom, vil, forekommer det mig, selv det løseligste Bekjendtskab til det smukke Kjøns indskrænkede, men i det Hele smukke Literatur meer end tilstrækkelig godtgjøre. Vistnok er det saa, at der gives et vist Terrain, hvorfra Qvinden som saadan maa og bør holde sig fjern, da hendes Nærværelse og Beskjæftigelse der vilde staae i en skjærende Contrast, eller ialfald i en uhyggelig Disharmonie med hendes hele Væsen og Charakteer, Kald og Bestemmelse. Men denne Takt for det med Hensyn til hendes qvindelige Natur Passende og Sømmelige har Qvinden, saavidt jeg veed, altid været i Besiddelse af. Yderst sjelden og kun undtagelsesviis har man hørt eller seet, at nogen Qvinde har indladt sig paa Videnskabeligheden i dens fineste Detailler, eller stræbt i Skrifter at vise sit Skarpsind og sin Lærdom paa det archæologiske, architektoniske, mathematiske philologiske og theologiske Gebeet. Det egentlig lærde Studium i hvilkensomhelst Retning bør formeentlig være Qvindekjønnet et terra incognita, fra hvilket det, saafremt det tilfældigviis skulde gjøre et Streiftog ind paa samme, maa jo for jo heller bortskræmmes som et fremmed Vildt. Dog for en saadan Forvildelse fra hendes Side behøver man vist ikke at nære nogen synderlig Frygt; og end mindre har man at frygte for, at hun, fornegtende og opgivende sin Qvindelighed, nogensinde skulde falde paa som en nymodens Skjoldmø at svæve ind paa Krigstheatret, og sysle med Fortification, Taktik, Strategie og de øvrige militaire Videnskaber.
Man er fremdeles tilbøielig til at ridiculere Talen om Qvindens Emancipation. Jeg maa dog oprigtig tilstaae at jeg ingenlunde begriber hvorfor man i denne Tid, da der paa Gader og Stræder, fra Tage og Kjeldere proclameres Frihed, Lighed og Broderskab, vægrer
