da han i de sidste Aar af sit Liv boede i Byen, neppe været meget betydelig. Imidlertid finder man dog flere Spor af hans Deltagen i forskjellige af dette Samfunds Anliggender. Mellem de ewaldske Haandskrifter i det store kongl. Bibl. i Kjøbenhavn er der en Recension af Abrahamson over „Pønitenten“, der viser at dette Digt har cirkuleret i Literaturselskabet, af hvis Papirer man endvidere kan udhæve følgende Punkter d. 18de Octbr. 1778 kom Ewalds „Ode til Sjelen“ i Cirkulation, og kort før var den af Skriftrevisionen antaget til Udgivelse i den paatænkte trykte Samling. Den 18de November s. A. har Lovdokumentet været til Gjennemsyn hos Ewald, og han har desuden, omtrent ved samme Tid, paategnet et cirkulerende Arbeide af L. Smith. Endelig er det mærkeligt, at han, endnu den 17 Octbr. 1780, paa en Tilsigelse til Mode hos Dr. Schønheider, har tegnet sit Navn, uden som et Par af de andre Medlemmer at angive Forfald.
Det danske Literaturselskab varede omtrent i sex Aar, og det er vanskeligt at sige om det har opløst sig efter en af Medlemmerne fattet Beslutning eller, som Rahbek mener, „er gaaet ind uden nogensinde at være formelig ophævet“. (Hertha Decbr. 1827). Det er ellers mærkeligt at denne Forf. svæver i saa stor Uvished om flere Punkter, der vedkomme Selskabets sidste Dage; thi man finder mellem dets Papirer en Skrivelse af 5te Mai 1781, hvori Rahbek foreslaaes af Münter til Optagelse blandt Medlemmerne. Senere i samme Aar forekommer et Forslag af Abrahamson til Forholdsregler ved Selskabets Ophævelse, og det hedder her blandt andet: „Husleien og Budet opsiges til Nytaar, men betales til Paaske 1782 inclusive“. Selskabet synes da at have tabt en stor Del Medlemmer og „Cassen var i en anselig Gjeld til Secretairen“. Imidlertid var ogsaa det Alternativ opstillet, at Selskabets Virksomhed paa ubestemt Tid kunde suspenderes. Rahbek har i Fortalen til den Seidelinske Udgave af Troylernes Digte, og i Hertha, Decbr. 1827, søgt at angive Grunden til Selskabets Ophævelse. Paa begge Steder taler han om hin Tids literaire Partivæsen og antyder den Skade, Selskabet havde af Ensidigheden i sine Bestræbelser; han finder det ei usandsynligt, at den Spot, der ei blot af Normændene blev rettet mod Selskabet, „har, om ikke knækket dets Mod, dog kjølnet dets Iver“. Dertil føier han „enkelte Medlemmers Forflyttelse, Fraværelse og forandrede Stilling; maaske vel og Ewalds Død o. m. dl.“ I det nylig nævnte Forslag af Abrahamson hedder det blot, hvor der er Tale om Bibliotheket at det skal skjen-
